tirsdag den 10. maj 2011

Hårspænder af dine stofrester - DIY

Ja, det er ikke ligefrem rocket science det her, men det er i hvert fald én måde at få brugt lidt af ens stofrester på en nem og hurtig måde på.
Jeg er nok ikke den eneste, der ikke nænner at smide noget som helst ud...?
Så her kommer en DIY på sløjfehårspænder:

1: Klip eller riv et stykke fast stof (gerne bomuldslærred,men her har jeg selvfølgelig brugt polyesterstof ;) ) i målene 15 cm x 26 cm. Det kan selvfølgelig også være større, bare med nogenlunde de samme proportioner.

2: Sy et stykke skråbånd efter smag og behag på midt på på langs med en lige stikning i begge sider af båndet.



3: Læg stoffet ret mod ret på langs og stik det med ca. en halv centimers sømrum.


 4: Vend "pølsen" og fold den ene ende ca. 1 cm ind. Put den anden ende ind i, og saml dem på midten. Giv det en stikning hele vejen ned over. Det er mange lag stof oven på hinanden, så det bliver ikke altid lige kønt, men det bliver skjult senere.


5: Sy en ring af skråbånd, der kan nå rundt om det sammensyede stof. Den skal være så tilpas lille, så du kan presse sløjfen i form (håber, at det giver mening?).

6: Put sløjfen ind i ringen og pres den i den form, som du ønsker.


7: Sy en fin knap på skråbåndsringen. Sy et par gange ned igennem alt stoffet, så det hele bliver fæstnet sammen.

8: Sy din sløjfe på et hårspænde eller broche - voilá :) !

2 kommentarer:

  1. Ih hvor fint. Det må afprøves ved lejlighed!!

    KH Anne

    SvarSlet
  2. Tak Anne :) Desværre kommer farven på sløjfen her ikke rigtig til sin ret. Den er flot lys karrygul, men bliver lidt tam i det på billederne, men pyt skidt- det var også instruktionen, der var hovedformålet :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...