mandag den 31. januar 2011

Granny square, feber og den der tålmodighed

Feberen har ramt mig på flere måder, både den fysiske og granny square-feberen. Heldigvis er de et godt makkerpar, når nu det skal være.
Måtte efter et par timer på arbejde imorges erkende, at feber og undervisning af 1. klasse ikke er den bedste kombi, selvom børnene nu opførte sig eksemplarisk ud over alle grænser - og så var det ovenikøbet  mandag, hvilket godt kan afføde lidt mandagskuller :)

Så jeg måtte kapitulere og lægge mig hjem i min seng. 5 timer under dynen i et stræk, før jeg kunne stå op og få lidt mad og drikke.
Åh, det er så kedeligt at ligge der. Særligt, når jeg jo, som nævnt i et tidligere indlæg, ikke rigtig er i besiddelse af det der 1. gear.
Derfor har jeg nu fundet hæklenål og garn frem, så jeg kan fortsætte på mit granny square-tæppe, for bare at føle at jeg udretter en smule, mens jeg ligger her under dynen.
I erkendelse af, at jeg ikke har tålmodighed til at skulle hækle alle de små firkanter sammen, så laver jeg da bare en kæmpe firkant... smart tror jeg nok ;)
Nu håber jeg, at feberen er fordampet lidt til imorgen, så jeg kan komme på arbejde og undervise mine små pus :)

lørdag den 29. januar 2011

Så fin, så fin en illustration, jeg har vundet...

Line Katrin med bloggen Mola-mo udloddede denne smukke illustration i sin give away. Og det blev mig, der vandt. Juhuu:)


 Lige netop den illustration tiltalte mig utrolig meget, da Line Katrin, der har lavet den, beskrev den med disse ord:

"Denne illustrasjonen handler for meg om den første kjærligheten. Den nyskjerrigheten, undringen, respekten, varmen og forelskelsen man føler når man møter en spesiell person. Jeg har tror ofte man glemmer denne ubeskrivelige følelsen man hadde når man møttes når årene går."


Jeg synes, det er en så fin tanke og filosoferen over kærligheden at overføre til en illustration. For hvem kender ikke til, at man af og til pludselig står og bruger meget mere energi end godt er på at være optaget af alt muligt praktisk i et forhold og liv sammen, end det der måske er allervigtigst - nemlig: nysgerrigheden, undringen, respekten, varmen og forelsken?


Jeg vil finde et rigtig godt sted at hænge illustrationen op. Et sted, hvor jeg dagligt kan kigge på den, og tænke på Line Katrins fine og kloge tanker bag den, så jeg hver dag kan huske på, at pleje, værdsætte og huske kernen i forholdet - kærligheden og respekten, og ikke mindst nysgerrigheden.
Tak Line Katrrin for den skønne illustration og for påmindelsen :)

onsdag den 26. januar 2011

søndag den 23. januar 2011

Det er vist på tide med et nyt skab!

Her kommer en lille afsløring af min største last - stoffer:
 Resterne fra kunstprojektet. Kæresten så MEGET opgivende ud, da han fandt ud af, at det var mine poser og de skulle med hjem til os igen... Stakkel.
 En krog med nogle af stofferne.
 En hylde i et skab. Ja, sådan ser der ud, når jeg har ledt efter lidt at gå igang med (ups).
Omme bag sofaen kan der også blive plads til lidt stof og materialer.

Jeg kan bare ikke lade være med at købe stof, gardiner, duge og andet håndarbejdshalløj, når jeg kommer forbi en genbrugsbutik. Indimellem ender det også i kreative projekter, som fx denne vest, hvor jeg har brugt noget af den grønne dug fra billedet ovenfor:
Men nu kan jeg altså ikke holde bunkerne ud længere. Så jeg har besluttet, at selvom det ikke vil klæde stuen specielt, så må der indkøbes et smalt klædeskab dertil, hvor jeg kan gemme det hele væk. Forhåbentlig giver det også et større overblik over mængderne, så jeg lettere kan gå igang med et nyt syprojekt :)

Jeg vil meget gerne høre, om I har lignende bunker, og hvad I gør af dem? Og ikke mindst, hvad siger jeres kærester/mænd til afhængigheden?

lørdag den 22. januar 2011

Sikke en fredag... jeg er helt overvældet :)

...For jeg har nemlig fået hele to af disse i dag:
Den første har jeg fået af Linsens, som jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med. Det gør dog ikke bekendtskabet mindre interessant. Hun er en utrolig sød og kreativ blogger, der laver fine, fine indlæg om ting hun selv laver, skriver hyggelige indlæg om det der rører sig i hverdagen og ikke mindst lægger gode ting ud til inspiration. Jeg er fx meget opsat på at nå forbi nogle af de ting i Berlin, som hun har anbefalet på sin blog. Og så forestiller jeg mig, at hun har mindst lige så mange bunker stof liggende diverse steder, som jeg har :).
Tusind tak Linsens for den fine award :)

Den anden award har jeg fået af Onkel Anne.  Da jeg er ny her i blogland, er Onkel Anne også et nyt bekendtskab for mig. Også her et meget positivt af slagsens. Anne er mor med stort M. Hun skriver fantastisk humoristisk om hverdagen med Rasmus hendes søn og meget andet. Jeg må grine hver gang jeg læser et af hendes indlæg! Der strømmer meget livsklogskab, glæde, humor og omsorg ud gennem Annes taster på computeren - og jeg er sikker på at hun er det, som min farmor ville kalde et "livsstykke".
Også tusind tak til dig Anne for awarden :)

Med sådan en award følger der også nogle "regler":

By accepting this award I will complete the following:
Thank and link back to the person who
awarded me.

Share 8 things about myself.

Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.

Contact those bloggers and tell them about their awards.

Når nu jeg har fået 2... skal jeg mon så fortælle 2 x 8 ting...?
Det siger mine matematikkundskaber mig i hvert fald, så jeg tror, at jeg vil forsøge at dele det op i 2 kategorier:

8 "generelle" ting om mig:

1: Jeg har en tvillingesøster, som bliver nævnt som nummer et, da hun må være at betegne som halvdelen af mig. Vi er ikke symbiotiske, men hun er og bliver min bedste veninde. Hun er ligesom jeg lærer, og går der 2 dage, hvor vi ikke snakker sammen, så mangler der noget... meget!

2: Jeg har boet i campingvogn sammen med hende søsteren i sammenlagt et år fra vi var 15 til vi var 17 år. Vores forældre flyttede langt ud på landet da vi var 15 år, så vi insisterede på, at de stillede deres campingvogn op hos nogle venner i den by, hvor vi flyttede fra. Det gjorde de (nok af frygt for to hysteriske teenagedøtre)! Der boede vi to år i træk fra maj til oktober med en portion madpenge og to knallerter. Så der stod den ellers på venindehygge, rødvin, smøger og 15 km lange ture på knallert til byen (med en god brandert og uden styrthjelm, men med masser af hårlak i håret) ;)

3: Jeg er vegetar. Don´t ask why! Jeg har været det siden jeg var 6 år, da mine forældre opgav at få mig til at spise mere kød. Er nok bare ikke særlig pjattet med smagen - ikke noget etikfanatisme her.

4: Jeg er MEGET mor-syg, selvom jeg er 27 år. Det vokser man nok ikke lige sådan fra.

5: Jeg er et kæmpe rodehoved og samler, men er ikke særlig god til at leve i rod - dårlig kombi ;)

6: Jeg har motorcykelkørekort og en drøm om en dag at få råd til en motorcykel...

7: Jeg var lærervikar i 8 år inden jeg endelig fik taget min lærereksamen. It runs in the family. Min mor og søster er også lærere.

8: Det mærkeligst job jeg har haft, var som luftfotosælger.

8 "kreative" ting om mig:

1: Jeg hadede lyden af stof, der blev revet over, da jeg var yngre. Måtte engang gå fra en håndarbejdstime, hvor det var aktiviteten hele timen. Siden har jeg lært at leve med det, da det gør visse ting noget nemmere.

2: Min mave trak sig sammen, da Maja i 4. klasse syede sig i fingeren i en håndarbejdstime. Som 23-årig gjorde jeg det selv... godt og grundigt. En knækket nål og en bidetang... need I say more. Så fik jeg vist lært ikke at se fjernsyn mens jeg syede!

3: Jeg har gået et halvt år på Columbineskolen. Elskede tilskæring, men kunne ikke holde ud at SKULLE være kreativ hele tiden, så det blev ved det.

4: Når jeg får en idé så kaster jeg rundt med stof, bånd og knapper i hele stuen. Det er nødvendigt for ligesom at se tingene sammen, men jeg er ikke så vild med det der oprydning efter stofmassakren.

5: Jeg bruger ikke fingerbøl, men har fået et meget fint et arvestykke med meget affektionsværdi af min kærestes mormor i "Mågestellet" - så rørende!

6: Jeg laver helst projekter, der ikke tager over én dag. Men får jeg først kastet mig ud i noget større, er jeg ligesom en duracelkanin, så bliver jeg bare ved og ved indtil det er færdigt - uanset hvor lang tid det tager, og hvor lidt nattesøvn jeg får.

7: Mit første syprojekt var at applikere et hjerte på en af mine bluser. Jeg var nok 10 år. Min mor roste det, som en mor nu skal ;)

8: Jeg drømmer om en dag at lave en håndarbejdsbog til folkeskolen. Der findes bøger med forløb til dansk og mange andre fag, men ikke rigtig nogle til håndarbejde, hvor mål og med er klare.

Og nu til det svære. 2 awards = 2 x 8 bloggere, som jeg skal sende awards´ne videre til.
Det skal jo være blogs, som man for nyligt har opdaget. Ja, jeg er ny her i blogland, så de er alle nye for mig, selvom de måske ikke er det for andre.

Louise, er en blogger, som jeg også kender IRL. En evig inspiration ikke kun kreativt, men også privat.

Dorit, der har så mange fine kreative projekter at vise frem. Dorit bruger mange materialer fra den grønlandske natur - og det er meget vellykket!

Anne, der trods eksamensstress har haft tid til at lægge fine kreative projekter til inspiration ud til os andre. Derudover laver hun skønne ting i farve- og mønsterkombinationer, som jeg elsker!

Koloristas kulørte hurlumhejhus fordi hun skriver ærligt og siger tingene, som de er.

Mie, fordi der kommer så mange fine ting ud af hænderne på hende, som jeg gerne vil have/lave på et tidspunkt. Hvem der fx bare havde et barn, så man kunne lave fine hæklede aber...

How about orange, because I get so inspired!

Kreative Louise, fordi jeg godt vil være sådan en håndarbejdslærer :)

Karen Marie, fordi jeg elsker billederne, projekterne og al den inspiration jeg får her.

Heidi, fordi nogle blogs bare må læses :)

Asli, fordi hun deler så meget, og fordi hun vil lave en hækleskole. Jeg kigger klart med!

Lis, fordi hendes blog var en af de første jeg stødte på, og straks gav mig et hint om, hvor meget fint, der fandtes herude i blogland.

Marlene fordi hun laver ting, som ofte er i anderledes materialer og som fanger min interesse.

Helle, fordi der er farver og gang i den på hendes blog. Lampen i farvede muffinsforme er bare et af projekterne, som jeg helt sikkert skal have kigget mere på!

Karen, fordi hendes perlebloggerkoncept er lige så anti-jante og en kilde til stor inspiration og opdagelse af nye blogs, som denne blog-award-leg er - herligt!

Lea, fordi hun har en blog og butik med ting, som jeg ville fylde mit hjem med, hvis kæresten tillod det. Man har vel lov at drømme...

Puk, som er endnu en håndarbejdslærer og billedkunstlærer, der giver dejlig inspiration videre. Noget, jeg som lærer elsker :)

Og havde man måttet sende awards tilbage til afsenderen, så havde Linsens og Onkel Anne helt sikkert også fået en!

Jeg er meget glad, beæret og overvældet over de to awards. Selvom der kom meget ud af tasterne som svar på alle spørgsmålene, så sidder jeg her i sofaen og er helt tavs og glad :)



torsdag den 20. januar 2011

Nogle gange er det måske okay at køre i 1. gear!


Det meget kloge udsagn kommer fra min kære søster, som jeg havde en samtale med den anden dag.
Vi kørte i bil, og kom til at køre bag ved en dame, der ikke cyklede særlig hurtigt - jeg tror bestemt hun kørte i 1. gear at dømme efter hendes fart og hendes heftige trampen i pedalerne til trods.

Vi havde travlt (som sædvanligt), og jeg blev en smule irriteret over ikke at kunne komme uden om den langsomtkørende dame.
Derfor udbrød jeg: "Jeg har altså aldrig kunnet forstå folk, der kører i 1. gear, det går bare for langsomt!".
Her vendte søsteren sig så mod mig og svarede: "Nogle gange er det måske ok at køre i 1. gear!".

Den tænkte jeg så lidt over... For ja, selvfølgelig kommer man hurtigere frem i 3. gear, og det er måske også lidt færre gange man skal træde i pedalerne for at komme frem, men man bliver jo også mere forpustet, og nogle gange mere end godt er.

Jeg har, må jeg indrømme, aldrig været særlig god til at køre i 1. gear. Det har jeg nok kun benyttet, når det var nogle virkelig seje bakker, der skulle bestiges. Jeg vil hurtigt frem, både på cykel og i livet generelt. Min kæreste kan nogle gange kigge på mig og sukkende sige:"Jeg ved godt, at hvis det stod til dig, skulle vi have købt det skab/ malet det bord/ osv. igår". 

Men jeg bliver også så forpustet nogle gange. Og når jeg virkelig vil frem, så stiller jeg mig op og tramper i pedalerne. På cyklen risikerer man, at kæden hopper af, når man gør dette, i det virkelige liv ender jeg nogle gange med mavekramper (ja, det er nok en smule stress, der melder sig) og dårligt humør.

Så måske skulle man erkende, at det også er ok at køre i 1. gear nogle gange - selvom det tager mere tid!

Fra næste uge af, når udstillingen er overstået, vil jeg forsøge alt hvad jeg kan på at køre i 1. gear, måske endda engang imellem helt at være en cykel uden gear :)

onsdag den 19. januar 2011

Blogfernisering på kunstprojektet - velkommen indenfor :)

Ja, jeg kan desværre hverken byde jer på boblevand eller pindemadder her i blogland, men til gengæld kan jeg byde indenfor til en fernisering forbeholdt det mest eksklusive publikum - nemlig alle de dejlige bloggere, der læser med her. Den rigtige fernisering er først på lørdag, men hvorfor ikke også holde en i blogland?
Her er, hvad jeg og søsteren har knoklet med det sidste stykke tid:


Pop art-puder og maleri i udstillingsvinduet

Pop art-puder under mærket "Designpolitiet" (vores fælles navn for vores Pop art extended home collection)



Collager af søsteren


Circle scarfs med pop art-tryk
Mulepose

Der skal tulipaner i dåsen... imorgen!




Det har været et rigtigt sjovt projekt at lave i samarbejde med min søster, og jeg synes, at det er lykkedes os meget godt, at få overført hendes pop art-udtryk til de tekstile materialer. Nu håber vi, at publikum synes det samme ;)

Tak fordi du kiggede forbi til vores blogfernisering :)

Ps! Den virkelige fernisering finder sted på lørdag fra 11-15 i Galleri Working Art i Roskilde. Der er man selvfølgelig også hjerteligt velkommen.

lørdag den 15. januar 2011

Bli´r det bedre, hvis jeg spiser en hel pose..?

Tjek lige teksten :)

Jeg bød mig selv sådan en pose her, da jeg fik uventede gæster igår.

For nej, jeg havde faktisk ikke lige gjort køkkenet, stuen og badeværelset rent. Og ja, det er s.. nok en måned siden sidst...
Normalt kan en p-tærte også hjælpe lidt på samvittigheden og evnen til at lukke øjnene for skidtet, der hober sig op.
Men en - eller fem, var ligesom ikke nok igår.

Kæresten havde lidt uventet valgt at invitere 3 kollegaer med hjem og spille musik og drikke øl i vores lille 2-værelseslejlighed.
Hmmmpfff!!

Efter endt arbejdsdag og møde, tog jeg altså hjem til musikanterne, hankede op i mig selv, smilede stort til dem, smalltalkede og lod i det hele taget som om, at det var en helt i orden ide de der havde fået med at indtage min hule med øl og instrumenter på en højhellig fredag.

Efter et stykke tid, lister jeg ud på badeværelset for at gøre mig klar til at tage afsted til søsteren og få lidt fredagsfred (hun er også skolelærer, så hun forstår det enorme behov for ro om fredagen).

Og her er det så, at p-tærterne må træde til for at dulme samvittigheden over manglende rengøring.
For badeværelset var absolut ikke sterilt!
Musikanterne, som havde nået at benytte toilettet på det tidspunkt, må have troet, at der også boede en trold, der fældede lange mørke hår, støvede helt vildt, puttede tandpastaklatter i vasken og hadede at se sig selv i spejlet og derfor aldrig pudsede det.
Arrrghhh!! SÅ pinligt, var det, synes jeg. Jeg kan til nøds selv klare at opholde mig i mit eget rod og skidt, men der er altså absolut ikke andre, der må se det.
Så jeg lukkede mig inde på badeværelset i 10 minutter, og så fik den ellers ikke for lidt, i et spinkelt håb om, at musikanterne ikke havde registreret troldehulelooket derude (jeg ved, at der i hvert fald var èn af dem, der ikke havde: min kæreste!).
Færdig med turborengøringen kastede jeg lige et blik ud over det hele, blot for at opdage, at musikanterne også måtte formode, at trolden tilsyneladende også havde lus - for der midt på håndvasken lå der sørme en tættekam!
Ikke fordi det er pinligt at få lus, det er ligesom en tilbagevendende frynsegode hos lærere, men det er alligevel ikke det allerfedeste ligefrem at reklamere med, at man lige har pillet husdyrene ud af sit hår...

Jeg håber, at musikanterne måske var ligeså blinde som min kæreste over for alt skidtet, eller at de virkelig troede, at der boede en trold (og at de ikke fandt ud af, at det var mig)!

Ps! Tror jeg vil være p-tærte-tekstforfatter i mit næste liv, så jeg også kan producere tekster, der dulmer den dårlige samvittighed hos kvinder over manglende rengøring og opfordrer til et større indtag af chokolade og fransk nougat - selvfølgelig uden dårlig samvittighed :)

fredag den 14. januar 2011

Vi har fundet en vinder!

Så blev det tid til at finde en vinder, på min og Louises fælles give away.


Og vinderen blev:

Tillykke Alice :)
Du må meget gerne sende en mail til både mig: maria_grube@hotmail.com og skrive en besked til Louise på hendes blog og skrive hvilke ønsker, du har udi  farver og ørekroge/creoler.

Tak til alle jer andre for at deltage :)

torsdag den 13. januar 2011

En håndarbejdslærers erkendelser...

...kan lede til (nye) bekendelser...


Nej, der er ikke en eller anden kreativ form for et nåledyr (eller jo, det kunne man måske godt kalde det). Nej, det er resultatet af en af mine håndarbejdselevers bestræbelser på at sætte sit "monster" sammen med nåle. Her undslipper der så et lille suk og et lille grin fra håndarbejdslæreren.
For pokker da... Det er så usigelig svært for mange af dem at gøre de (for mig) simpleste ting udi håndarbejde - som fx at sætte nåle rigtigt i. At binde en knude på en sytråd kan nærmest også være et dagsprojekt.

Alle de fine tanker og ord fra seminariet kan være så svære at omsætte i praksis, når man skal starte med at lære eleverne tingene helt fra scratch, kun har to lektioner om ugen, 7 symaskiner og 18 elever... og kun to hænder.

Derfor er jeg nået til disse erkendelser og bekendelser:



Min håndarbejdsundvervisning her det første halve år, har bestemt ikke ledt til det, som jeg havde forestillet mig.
Jeg har nok slået et større brød op, end jeg kunne bage, med de ressourcer (på alle måder), som jeg havde til rådighed. Her tæller elevernes kompetencer også med.
Så i dag lod jeg designproces, kategorial dannelse, socialkonstruktivistisk læring og alle de andre fine termer være det de var - og lagde det hele til side.
Jeg måtte erkende, at vi måtte tage det hele fra en helt anden vinkel. Altså også bekende, at mine ambitioner nok var skudt en del over målet.

Men en bekendelse var ikke nok. Jeg har også valgt at bekende mig til en helt anden form for pædagogik end den, som jeg har gået til mange gode eksamener på. Så her kommer det:

"Hej, jeg hedder Maria - og jeg er strukturalist, behaviorist og alt det andet, som man ikke må være."

Eleverne har fået klar besked: Jeg bestemmer alt (næsten) nu, vi skal brodere og det næste stykke tid skal vi KUN øve tekniske færdigheder:tråd en nål 3 gange (jeps, om igen og igen), lav en række med korssting, tegn et hjerte eller en trekant på ternet papir (ingen frie valg udi figurer her), broder hjertet/trekanten, osv....



Erkendelsen af elevernes niveau og bekendelsen over for mig selv om for høje ambitioner gør, at vi nu starter helt fra bunden af. Jeg bekender mig nu til den pædagogik, der siger, at eleverne må have de tekniske færdigheder på plads, før der for alvor er rum til at arbejde med de kreative. Med fine seminarieord hedder det vist, at de skal erhverve sig noget 1.- og 2. -ordensviden før de kan konstruere den kreative vidensform - 3. ordensviden.

Åh ja, jeg var godt nok spændt på udfaldet af dagens håndarbejdsundervisning og den nye linje.
Men jeg må erkende, at det virkede. Det er nogle af de roligste håndarbejdstimer jeg har haft endnu. Og det var også nogle meget tilfredse elever, der arbejdede på et niveau, de kunne mestre og ikke for forvirret rundt i lokalet fordi de havde kastet sig ud i for ambitiøse projekter, der ikke stemte overens med deres evner. Desuden var jeg en lærer med overskud, der havde tid og rum til at hjælpe dem, der havde brug for det.

Min store skræk har altid været at blive sådan en, der sad med eleverne og lavede korsstingsbroderede bogmærker. Det bliver jeg heller ikke.Nu skal de lære teknikkerne og øve.
Næste gang kaster vi os ud i nogle kædesting og bagsting, så vi forhåbentlig næste gang igen har evnerne til at gå igang med noget kreativt broderi.
Måske skal det på et bogbind til deres kalender, måske på et mobiletui vi syr eller måske på noget helt tredje, som passer ind i deres verden.

Pyh, erkendelser af den slags kan være nogle store behårede kameler at sluge, men de kan også være godt for noget, må jeg bekende ;)

onsdag den 12. januar 2011

Der er plads til en vinder...

... i denne blogleg, som er igang. Og der er også stadig mulighed for at deltage i den give away, som du finder her hos mig og hos Blohms Denmark.

Så skynd dig at deltage, hvis du vil vinde :)

tirsdag den 11. januar 2011

Blogleg - vigtig dejtalje glemt - I´m in!

Som beskrevet i det her indlæg, fik jeg i dag en gave, som jeg havde vundet hos Asli i en blogleg.


Og jeg blev så glad, så glad :)
Men jeg havde jo glemt en vigtig detalje, da jeg skrev indlægget. Det er jo en blogleg! Så selvfølgelig skal legen holdes igang.

Har snuset mig frem til reglerne hos The Vintage Hausfrau, da jeg jo er en novice udi det her bloggeri. Jeg må se at få det lært og være lidt bedre til at huske og være lidt mere opmærksom ;)
Nå, men reglerne er eftersigende således:

Jeg sender en pakke retur til Asli (naturligvis en ny en fra mig).

De to første, der skriver en kommentar her og melder sig til legen får en pakke af mig. De skal så sende en pakke til mig og derefter sende legen videre til to nye deltagere på deres egen blog - med en pakke.

Herlig leg synes jeg - og jeg glæder mig til at finde på noget godt til Asli, som havde sendt så meget godt til mig :)

Så skynd dig at lægge en kommentar, hvis du vil vinde en pakke fra mig :)

Jubii - se, hvad posten kom med i dag :)

Fint, fint pakket ind!

Jeg var så heldig i juleferien at vinde i Aslis blogleg. Og her er, hvad jeg vandt:

 En pose med lækre træperler og flotte, farverige klistermærker. Må straks finde på noget, som jeg kan lave ud af det! Nogen gode idéer?


En utrolig fin og detaljeret ugle, som Asli selv har broderet. Sikke et arbejde! Jeg tror, at den skal indgå i et pudebetræk eller måske et computeretui eller en taske. Den lille søde klokkestreng overvejer jeg, om jeg skal update lidt med nogle kanter i stof (evt. sorte) og lidt tekst på kanterne med broderi.


En kær lille hæklet robot der, som Asli skrev, har passet på pakken undervejs :)

En smuk silkeblomst, der foreløbig har fået plads her. Jeg synes, den skriger på selskab af flere silkeblomster i  kække farver, så de evt. kan komme op at hænge sammen som dekoration. Jeg må vist igang med at finde ud af, hvordan man laver dem.

Sidst, men ikke mindst: To lækre dåser (hø hø), som straks har fået en plads ved siden af kaffemaskinen.

Tak, tak, tak Asli. Er helt overvældet over den fine gave :)!!!

mandag den 10. januar 2011

(DIY) Jeg er blevet trykkefan... en pop-art-pudeafprøvning bliver til.

Afprøvninger skal der jo til, siger de kloge, og nedenstående er sådan en afprøvning:

Søsterens og mit kunstprojekt skrider godt fremad, men vi mangler en vigtig del - nemlig mærkerne, der skal syes på inden ferniseringen. De ser ud til først at komme dagen før, hvilket betyder, at de først kan blive syet på der - og dermed kan puderne heller ikke syes sammen før i sidste øjeblik. Det burde ikke være det store problem, men da vi har besluttet at puderne skal have immiteret skind som bagside, blev vi lidt nervøse for, om man nu kunne sy en pæn lukning på dem i hånden, som ikke kunne ses.
Derfor lavede jeg denne afprøvning igår. Det viste sig, at det kunne man sagtens :)

Her er afprøvningen fra start til slut (med undtagelse af sammensyningen, men den vil jeg ikke kede jer med).




Rammen til trykket gøres klar. For at sikre, at der ikke er små huller/kanter, der ikke er lukkede, putter jeg malertape på på de udsatte steder.
Vi har selv lavet trykrammer, men man kan også få dem lavet hos Spektrum Textil mod betaling.

Rammen lægges på stoffet, der hvor man vil have sit tryk.

 Man hælder en lille "pølse" maling ud i den ene ende af rammen. Vi har brugt almindelig stofmaling fra Panduro, da vi bare skulle trykke sort. Skal det være avanceret kan man få mange forskellige bindere og pigmenter hos Spektrum Textil.


Der skal bruges en rakel. Her en simpel en - også fra Panduro. Til større tryk, kan der købes rakler (eller man kan selv lave dem), der passer til rammestørrelsen.

Der rakles hele vejen ned over trykket i jævne strøg. Først den ene vej, så den anden vej. Afhængig af stoffet, kan det variere, hvor mange gange man skal rakle for at malingen trænger ned. Ligeledes varierer mængden af maling, der skal bruges også.

Der er trykt og rammen løftes forsigtigt af. Stoffet hænges til tørre. Er man utålmodig, kan en hårtørrer hjælpe det på vej.
  Trykket fikseres med et strygejern på max (hvis det er bomuld) i 5 minutter. Læg bagepapir under og over stoffet imens.
Jeg har klippet stjerner ud til applikation og har limet dem på med stoflim.

Der applikeres på symaskinen.
Nu er forsiden til pudebetrækket klar.
Klip en bagside ud og sy de to dele sammen med undtagelse af ca. 10 cm. til åbning til at putte puden ind i betrækket. Sy åbningen fint sammen i hånden.
Bagsiden med det immiterede skind. Så kan den også bruges til picnic i det fri :)

Jeg er blevet erklæret trykkefan! Selvom det tager noget tid og besvær at lave rammerne, så er det en kæmpe fornøjelse og tilfredsstillelse bare at kunne trykke løs. Og der findes jo ingen grænser for, hvad man kan bruge som motiv. Når kunstprojektet er overstået, skal jeg helt sikkert have eksperimenteret mere med rammetryk :)

Ps: Bogbinderplast kan også gøre tricket, hvis det er simple motiver, som man skal trykke. Så skærer man blot motivet ud i bogbinderplast, klæber det godt og grundigt fast til stoffet og dupper forsigtigt malingen på med en svamp. Lige så forsigtigt piller man plasten af igen. 

søndag den 9. januar 2011

Hvad man kan få ud af sine gemmer... DIY

Inspireret af Louises indlæg om liv i gamle klude, kommer her et par eksempler på ting, man kan lave af det, der nu engang ligger i ens gemmer:


Dette er et par benvarmere, som jeg lavede til projektet "Fashion Trash" for et par år siden. Fashion Trash er et modeshow under Ungdommens Røde Kors, hvor frivllige designere redesigner genbrugstøj, som bliver solgt på auktion. Pengene går bl.a. til projekter på Asylcenter Avnstrup. Et projekt, der ligger mig meget på sinde, da jeg selv har arbejdet på asylcentret og ved, hvor meget, der er brug for at børnene der får nogle gode oplevelser.

Benvarmerne er lavet af et gammelt huerør og ribkanten fra en cardigan. På siden er der påsat tre læderfrynser med en lille sølvpompon. Man kan også sagtens benytte fx. ærmerne fra en gammel og udtjent striktrøje.


Et nemt lille projekt, som man kan lave med nogle af alle de knapper som man som håndarbejdsmenneske sikkert har liggende.
Jeg var så heldig sidste forår at komme forbi en nordjysk genbrugsbutik, hvor de havde en hel kasse med knapper stående. Efter lidt krejlerhjælp fra min svigerfar kunne jeg gå fra butkken med, hvad der viste sig at være, en gevinst på ca. 1000 knapper. For den nette sum af 50 kr.! Tror I lige, at jeg følte mig heldig :)?

Halskæden her af lavet af to stykker hvidt læder, som jeg har limet sammen med stoflim og efterfølgende har limet knapper på med epoxylim (tokomponentslim - kan købes hos en farvehandler).
Epoxylimen hærder temmelig langsomt og er noget fedtet stads, så det kan kræve lidt tålmodighed at holde knapperne lidt til, mens det tørrer, men det skulle vist også være den største udfordring ved det projekt.
Jeg har også lavet hårspænder på samme måde.
Håber det kan inspirere lidt :)

Husk også at kigge forbi min og Louises give-away, hvor du kan vinde 2 sæt øreringe :)

lørdag den 8. januar 2011

Give-away her og hos Blohms Denmark

Fordi det er lørdag, og fordi vi har haft en vældig hyggelig kreativ dag sammen, har Louise fra Blohms Denmark og jeg besluttet, at vi vil kaste en lille give-away i puljen.
Dette er, hvad du kan vinde:

Et sæt ugleøreringe i valgfrit design fra nedenstående fra Dressed by Maniacs (vælg selv, om de skal være med ørekroge eller creoler):

Hhv: Reptil, bronze, pink, sort, guld, sølv, kobboltblå, grå eller flaskegrønt skind.

Samt et sæt øreringe lig disse fra Blohms Denmark:
Vælg selv farven på det midterste stykke skind.

Følgende regler gælder:
Du deltager med :
1 lod, hvis du lægger en kommentar hhv, her og hos  Blohms Denmark
2 lodder, hvis du lægger en kommentar hhv. her og hos Blohms Denmark, samt opretter dig som fast læser.
3 lodder, hvis du lægger en kommentar hhv. her og hos Blohms Denmark, opretter dig som fast læser og linker til vores give-away.

Husk at skrive, hvor mange lodder, du deltager med.

Vi håber, at I vil lege med :).

Vi finder en vinder ved lodtrækning fredag d. 14. januar.

Kh. Louise og Maria

Uhmm, sikke en herlig oplevelse det var - og så med rabat!

Jeg var igår ude og fejre, at det var fredag, samt indvie denne sag af en bog, der er fyldt med potentielle gode og anderledes oplevelser, end hvad man sædvanligvis kaster sig ud i:
Nemlig bogen "Two for one". Bogen bygger på nogenlunde samme koncept som fx siderne downtown og sweetdeal, hvor man køber en ydelse og får en rabat eller en tilsvarende ydelse/oplevelse/mm. gratis. I modsætning til de omtalte internetsider koster bogen dog penge, men til gengæld skal man ikke købe tilbuddet på en bestemt dag (det skal siges, at disse internetsiders tilbud så kan indløses, når man vil, når de først er købt), men blot vælge en rabatkupon fra sin bog, når man har tid og lyst til at bruge den.

Vi valgte at bruge en rabatkupon på restauranten Il Dona i Magstræde, som er en restaurant, der på menukortet har italiensk mad med inspiration fra det nordiske køkken. Og hvilken oplevelse!
Vi bestilte deres corto-menu med 7 retter og tilhørende vinmenu. Jeg fik den vegetariske version og min kæreste fik den med kød.
Det var utrolig lækker mad, virkelig spændende og god vin - flere af vinene var meget anderledes end noget, jeg nogensinde tidligere har prøvet - og det var på den gode måde.
Desuden var betjeningen utrolig kompetent og vidende. Vi gik derfra helt opløftede, mætte og med en lille "skid" på, som kæresten udtrykte det :)

Meget hyggelig og rustik indretning


Ja, så glad bliver man af deres mad, vin og betjening :)

 Jeg forsøgte undervejs at tage billeder af maden, men da jeg ikke ville sidde og være alt for turistet og åbenlyst tage billeder af maden, brugte jeg ikke blitz. Derfor kunne billederne altså ikke rigtig yde maden retfærdighed, så dem må I undvære.

Prøv det, prøv det - kan jeg bare sige!

Senere i dag skal jeg bl.a. lege med hende her, for hun har tilbudt at hjælpe med kunstprojektet. Og jeg glæder mig!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...