En af de ting, som jeg gerne vil beskæftige mig mere med er rammetryk, så derfor har søsteren og jeg i dag lavet lidt trykrammer. Vi bruger normalt fotoemulsionen auqasol, men denne gang havde vi fået noget nyt, der hedder dirasol hjem.
Det var en del nemmere at smøre på, og også nemmere at vaske af, men til gengæld røg der også noget af nogle steder, hvor der ikke skulle. Det kræver åbenbart lidt mere belysning, forsigtighed og tålmodighed...
Men der kom alligevel nogle brugbare rammer ud af det, som vi nu har afprøvet på et lærred. Bare en prøve.
Diamantring i hvid. Den vil nok fungere bedre i sort, tror jeg.
En lille cykel, og selvfølgelig hjorten øverst, som jeg er helt pjattet med :)
Nu fungerer det, så vi fortsætter med at smøre nye rammer ind.
Jeg glæder mig til at bruge det til alverdens tekstiltryk :)
Er der nogle af jer, der har gode fif til anvendelsen af dirasol, tager jeg gerne imod med kyshånd !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar