Der findes faktisk frynsegoder i den offentlige sektor, omend de oftest antager en lidt anden form end dem i det private erhvervsliv.
Arbejder man, som jeg gør, i den danske folkeskole, antager frynsegoderne ofte form af ting uden nogen likvid værdi, men med en høj grad af menneskelig værdi. På min opslagstavle hænger der efterhånden et par sedler, der proklamerer, at jeg er verdens bedste lærer - og utrolig sød (og ved nærmere eftersyn også en lærer, der skal se at få lært eleverne at stave til be(d)ste og lære(r) ) ;).
Men så er der selvfølgelig også de lidt mere specieller frynsegoder som fx oplevelser og samtaler som denne:
Elev i 2. klasse, der lige har brækket sig (ud over det hele...):
Hvis det hænger sådan sammen, så er jeg glad for, at det trods alt ikke var første gang, at hun brækkede sig ;)
Lige for tiden sniger mine arbejdsuger sig let op på 45 timer, og så er der næsten ikke plads til andet.
Men så er det jo godt, at der midt i al arbejdet med bl.a. at forberede skole/hjem-samtaler, dukker små
verbale frynsegoder op. Fx kan en af pigerne i min klasse rigtig godt lide billedkunst... "fordi man også får
bevæget håndleddet!" Og en anden af pigerne udtaler, at "det der matematik er egentlig kun svært, hvis det er
med millioner!"
2. klasses-logik er første klasse :)