mandag den 30. maj 2011

Han døde ikke alligevel, så vi stiller den s.. til storskrald!

Eller hvad pokker, mon der skete?


- Posted using BlogPress from my iPhone

Det er godt at have store fødder engang imellem

Ofte har jeg forbandet min størrelse 41 af en fod laaangt væk. Det er bare ikke helt så sexet at stikke sådan en klods i en stilet, og visse typer fodtøj gør sig bare kun godt på fødder, der er mindre end en størrelse 40.
Så lykken var stor, da jeg i weekenden ENDELIG fandt et sted, hvor det er en god ting at have store fødder.
Skoringen havde udsalg, hvor man fik rabat alt efter sin skostørrelse. Hurraaaa!

Så det blev til sommersandaler med 41 % rabat....



Og det blev til sorte stiletter med... 0% rabat ;) Ups... Til gengæld er det de BEDSTE stiletter, som jeg nogensinde har stukket mine store fødder ned i. Og det er ikke løgn. Jeg har nok heller ikke brugt de penge på stiletter, som man skal bruge, hvis man vil have nogle ordentlige nogle. Men de her kostede altså kun 600 kr., og jeg havde dem på 6 timer i streg (første gang), uden overhovedet at få ondt i fødderne. Et ekstra plus er, at de sidder perfekt til og ikke svupper - noget som man jo godt kan få gevaldigt pip af.
Så en klar anbefaling herfra!



Nårrh ja, se lige sålen! Den er den flotteste fuchsia-farve (lidt dybere end her på billedet). Da jeg viste dem til min mor sagde hun: "nåååh, det er jo ligesom de der Looou... lou... Louboutin, de er bare ikke røde" WTF???!! Hvor ved du det fra mor? Og så tilføjede hun lige "Og de er heller ikke helt magen til, for de er ikke farvede på indersiden af hælen." Sådan mor, du er sgu en ægte fashionista! :)

søndag den 29. maj 2011

De fik børn, og de overlevede...

lånt her

Jo, der findes faktisk flere tilfælde af det i verdenshistorien. Det må jeg erkende. Det er også sket for folk, jeg kender. Så sent som i dag har jeg været i selskab med op til flere af slagsens. Af den slags,som har overlevet det at få børn.
Jeg har siddet længe og betragtet dem. For ligesom at se,om skrækken stadig kunne anes i ansigtet på dem. Skrækken over hvor forfærdeligt ondt det må gøre at føde et barn. Jeg har måske set lidt for mange afsnit af de unge mødre, hvor de føder, og det er måske derfor, at jeg forestiller mig, at man aldrig nogensinde kommer sig over det.
Jeg har også siddet og kigget grundigt efter i deres øjne, for ligesom at se, hvor grundtrætte de så ud, og om jeg kunne ane en eller anden form for tristhed over, at deres liv nu var slut.

Det kunne jeg ikke! De så helt og aldeles ikke-skrækslagne ud. De havde ikke større poser under øjnene end mig, og de så slet ikke triste ud. Tværtimod. De så meget rolige, tilfredse og glade ud. Især, når de sad og kiggede på deres børn.  Så måske er det slet ikke så slemt det der "at få børn"?

Jeg har ellers spekuleret meget over, hvordan folk sådan kunne være helt vilde for at få børn. Det gør ondt, man får ikke sin nattesøvn, et godt glas rødvin er no-go i laaaang tid, de kan ingenting indtil de er mindst et år (jo, jo, jeg ved godt det ikke passer ;) ), o.s.v., o.s.v.

Jeg gad virkelig bare godt være en af dem, der er så vilde efter at få et barn, så de slet ikke ser manglende nattesøvn, total afhængighed, afkald på sit arbejde i laaaang tid (også kaldet barsel) og alt det andet der hører med til at få børn, som noget problem. Eller sagt med andre ord, de kan virkelig høre og mærke deres biologiske ur tikke, så de ser ikke alle de ovennævnte ting som et afkald.


Der er nogle mennesker, der bare eeeeelsker spædbørn, og får roterende æggestokke, så snart de er i nærheden. Jeg kan sagtens klare mig med bare at nusse bebsen lidt på kinden og sige nåååååh (for det gør man jo, ik?).
Til gengæld, så er jeg helt solgt over børn, der lige har lært at gå og snakke. Så har de ligesom nået en alder, hvor der er noget ved det.Problemet er bare, at børn sjældent leveres i den alder. Og hvem skulle så have haft dem indtil da? Nogen andre? Nej, man vil jo egentlig også gerne selv producere sit barn, hvis man kan.

Heldigvis har jeg igen i dag set og oplevet, at det altså er sket, at folk har overlevet at få børn, uden at deres liv er gået helt i stå. Og de bliver jo hurtigt store og gående og snakkende og sjove, kan jeg se.
Det er måske slet ikke så slemt endda...

Tik -tik ;)

fredag den 27. maj 2011

Give away her på bloggen


I sidste weekend var jeg en tur i Nordjylland med min kæreste for at besøge hans forældre. Lørdag gik turen ikke kun til genbrugsbutikken i Vadum, men også til Nordkraft Kraftcenter for kultur og fritid i Aalborg.
Her var vi inde i en fin lille butik, "Nordcraft", med det skønneste kunsthåndværk og nogle utrolig fine illustrationer, som jeg faldt pladask for. Det gjorde min kæreste heldigvis også, så vi kom hjem med 3 illustrationer :) Dem får I at se, så snart de er kommet op at hænge.

Kvinden bag kunstværkerne hedder Hanne Louise Nielsen, og hendes illustrationer sælges ikke kun i Aalborg i Nordcraft, men også i Højkant i Aarhus og Cmyk kælder i Jægersborggade i Kbh.

De  læsere, der kigger forbi det her indlæg, har nu også chancen for at få fingrene i et af de überfine værker fra Hannes hånd, da Hanne har været så sød gerne at ville udlodde en illustration til en heldig vinder her på bloggen. Illustrationen er som vist ovenfor (blot uden teksten ;) ) og er i A3-størrelse.

Reglerne for at deltage i give awayen er:

1 lod for at kommentere på dette indlæg (husk at skrive din mailadresse, hvis du ikke er fast læser)

1 lod for at linke til denne give away på din blog (brug meget gerne billedet ovenfor)

1 lod for at "like"  Hannnes facebookside

Vinderen trækkes den 22/6
Jeg håber, at I vil være med :)



torsdag den 26. maj 2011

Hårspænder med båndsalat... er det helt gak?







Eller hvad?
Jeg har jo en hel sæk med kassettebånd, som jeg skal bruge til noget ;)

Kig forresten forbi imorgen. Der sætter jeg en sponsoreret give away igang, som jeg gerne selv ville have deltaget i, hvis jeg kunne :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 25. maj 2011

Juhuuuu, det virkede!




En af de ting, som jeg gerne vil beskæftige mig mere med er rammetryk, så derfor har søsteren og jeg i dag lavet lidt trykrammer. Vi bruger normalt fotoemulsionen auqasol, men denne gang havde vi fået noget nyt, der hedder dirasol hjem.
Det var en del nemmere at smøre på, og også nemmere at vaske af, men til gengæld røg der også noget af nogle steder, hvor der ikke skulle. Det kræver åbenbart lidt mere belysning, forsigtighed og tålmodighed...



Men der kom alligevel nogle brugbare rammer ud af det, som vi nu har afprøvet på et lærred. Bare en prøve.


Diamantring i hvid. Den vil nok fungere bedre i sort, tror jeg.


En lille cykel, og selvfølgelig hjorten øverst, som jeg er helt pjattet med :)



Nu fungerer det, så vi fortsætter med at smøre nye rammer ind.
Jeg glæder mig til at bruge det til alverdens tekstiltryk :)
Er der nogle af jer, der har gode fif til anvendelsen af dirasol, tager jeg gerne imod med kyshånd !

mandag den 23. maj 2011

Så kom hårbøjlerne på Amio


Efter en smule knurren herfra over, at jeg ikke kunne uploade billeder på Amio, gik det op for mig, at fejlen helt og aldeles var en såkaldt fejl 40 - altså min fejl. Jeg havde jo glemt at tilpasse størrelsen på billederne!
Ja, man lærer jo lidt hver dag, ik ;)
Så har du lyst til en blomsterhårbøjle, eller kender du en, der har, så ligger der foreløbig to til salg på Amio (der er link til min Amio-butik ude i højre sidebar).
Jeg regner med at få produceret flere i løbet af ugen og få lagt billeder op :)

søndag den 22. maj 2011

Hjælp. Hvorfor kan jeg ikke se folks blogs under deres profil?

Billede lånt her
Jeg elsker at opdage nye blogs, men når jeg trykker på de læsere hos mig, hvis blogs jeg endnu ikke kender, så dukker der ingen blog op i tilknytning til. Det gjorde der tidligere... Er der nogen der ved, om der findes en hemmelig knap, som jeg måske er kommet til at trykke på?

Samleren slår til igen

Kender I de der realityprogrammer, hvor man møder folk, der næsten har samlet sig selv inde i deres hus? De har uoverskuelige bunker af ting, som andre anser for værdiløst ragelse, men de kan ikke lade være med at samle og beholde...
Jeg spekulerer lidt på, om jeg er ved at gøre mig værdig til deltagelse i et af de programmer om en 20 års tid...(10 måske?).

For jeg har nemlig igen tiltusket mig enorme mængder af mærkelige ting, - denne gang er det lysmanchetter. Smukke, smukke lysmanchetter, som vi bedst husker dem i al deres nylon og plastikglans (!)
Jeg ville egentlig bare købe 10 af dem, men så kom samleren op i mig, og før jeg vidste af det, havde jeg købt alle nordjyllands aflagte lysmanchetter (eller i hvert fald 200 af dem) til den nette sum af 60 kr.





Og hvor er jeg en glad samler! For jeg har fundet en måde at bruge hver og en manchet på, og som det ses på billedet, bærer min søde svigermor nu en lille buket sommer på hovedet :)
Jo jo, jeg arbejder mig ud af bunkerne... Næste skridt bliver at få det på Amio, så noget af det forhåbentlig også kan komme ud af huset igen ;)

fredag den 20. maj 2011

It's fappolous #4 - DYMO nu som app!


Er det lige smart eller hvad? Nu kan man også digitalt klistre sine ting til med DYMO-labels :o)

App'en hedder ilabeler, og koster godt nok 12 kr., men så er der også til meget sjov i den. Jeg har på billederne nedenfor brugt den i kombinationen med billeder hhv. taget med hipstamatic og billeder redigeret med Instagram (også app's).



Her har jeg brugt Instagram til redigering af et af de billeder, jeg havde på telefonen, og derefter valgt at bruge billedet som baggrund i Ilabelerprogrammet.

Og her er det et hipstamaticbillede, der har fået lidt labels.



Det giver en meget fin effekt til feriebilleder...



Den her kombi, tror jeg, at jeg kunne finde på at sende til kæresten på en af de dage, hvor jeg gerne vil betale mig fra madlavningen:



Sådan her ser app'en ud (man kan vælge tastatur og man kan vælge at finde bogstaverne manuelt).



Sidst, men ikke mindst, så kan man vælge forskellige skrifttyper og farve til båndene.


DYMO-hærgeren

Ja, det er mig!


Et styks DYMO-maskine vundet og modtaget fra Jeannette med bloggen Lutter Idyl + 5 timers køretur til Nordjylland = et styks bil (ikke min ;) ), hvor man lynhurtigt kan finde ud af, hvad der er handskerum, bakspejl, bagrude, sele, dør o.s.v.
Tusind tak Jeannette - jeg er sikker på, at jeg nok skal få stor glæde af DYMO-dimsen, og at Thomas er meeeget taknemmelig for det stykke arbejde, den allerede har udført i hans bil ;)!

Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 18. maj 2011

Kaffedate på Riget

k

Riget er måske ikke det mest eksotiske sted at drikke kaffe, men hold op, hvor smagte den godt i dag!
Min fars skanning viste, at kræften ikke havde bredt sig, måske endda var svundet en smule.
Ifølge prognoserne skulle det ikke have været særlig sandsynligt, at vi kunne sidde sammen og drikke kaffe i dag, men det kunne vi :)
Min far har altid sagt, at vor herre ikke vil have ham, og at fanden ikke tør tage ham.
Så måske er det fordi, at de stadig sidder og diskuterer, at jeg har min far endnu?
Jeg håber i hvert fald på, at forhandlingerne trækker ud et godt stykke tid endnu!


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 17. maj 2011

I'm spending my time...

Med at bygge om på bloggen, slå hjernen fra og forsøge at fortrænge, at det imorgen igen er tid til skanningssvar til min far. Åh, hvor kan jeg ikke fordrage, når det kommer tæt på, og frygten kryber ind under huden på samme tid som følelserne kryber udenpå.
På de dage kan det både være en velsignelse og en forbandelse at være lærer. Forbandelse, når det kræver al ens energi at tage elevernes mindre problemer, så alvorligt, som de skal tages (de er jo store for dem, selvom jeg har mine øjeblikke, hvor jeg tænker, at de bare skulle vide...). Velsignelse på de dage, hvor deres kommentarer eller pudsige påfund får en til at elske nuet og glemme alt andet.
Plakaten her er en af de ting, der kan få mig til at grine og glemme på de dårlige dage:



1. Klasses drenge fortolker, hvad læseglæde er for dem...
De er rimelig rock'n'roll af en flok 7-årige at være: "Vi er rocklæser, det er sjovt at læse om rockbant"... Nå, ja, og så sidder de også lige og drikker øl!
Mere af det, tak!

søndag den 15. maj 2011

En gevinst?

Igår var en dag fyldt med gevinster af den ene og den anden slags:

Første gevinst var, at jeg midt i morgenkaffen pludselig spottede en bil med to mistænkeligt udseende mennesker i, der kørte laaaangsomt forbi ude på gaden, hvorefter den standsede og en slags uniformeret dame trådte ud...
"Kææææreste, skynd dig ud at flytte bilen!", råbte jeg lidt febrilsk. 
Et observant øjeblik og en kæreste, der er hurtigere end en ninja, sikrede, at min bil blev flyttet, sekundet før parkeringsvagten trak sin blok op ad lommen og udskrev en parkeringsbøde (jo, jo, jeg holdt vist lidt ulovligt). Drikker parkeringsvagter ikke morgenkaffe?? Hvad laver de egentlig kl. 6.50 på MIN vej??!

Anden gevinst var en veloverstået omgang skole-hjem-samtaler med glade børn, søde forældre og ros både den ene og den anden vej hen over bordet. Så selvom dagen var lang, så var den god.

Tredje gevinst var en , jeg fandt...
Jeg sluttede nemlig dagen af med et besøg, hvor jeg overhørte en veninde i en fremlæggelse af hendes bacheloropgave, inden hun skal til eksamen imorgen. På vej derfra kom jeg forbi lidt storskrald. Og sørme,om ikke der stod en hel pose med gamle kassettebånd! Ja,altså, så kom samleren pludselig op i mig, for den kunne jeg da ikke lade stå. Jeg har lige nu ingen anelse om, hvad de skal bruges til, men jeg ved, at jeg ikke kan leve uden dem ;)


-
Jeg fiskede dog lige et par stykker op for lidt siden, for at tage dem i betragtning. Som det måske ses, så står der "Sommeren `89" på, og lydsporet med Sanne Salomonsen, Madonnan og Roxette fortæller mig, at årstallet er rigtigt. Hvis jeg var en vild installationskunstner, så ville jeg sikkert bruge dem i et projekt, hvor båndenes lydspor dannede rammen om en eller anden fiktiv fortælling, jeg fortalte med udgangspunkt i kassettebåndene og min forestilling om den, der havde ejet dem :)




Nu tænker jeg bare en smule mere praktisk og mindre vildt, så jeg tror at noget hækling kunne være et bud på en anvendelse af dem. Er der nogle af jer, der har andre gode idéer til, hvad jeg bruger en hel pose kassettebånd til (gerne hurtigt, så jeg har en rigtig god grund til at eje dem, inden min kæreste forlader mig i frustration over snart kun at eje en undertøjsskuffe til opbevaring, fordi jeg har brugt al andet plads i lejligheden til mine fund!).

Fjerde og sidste gevinst var, at jeg åbnede min mail og så, at jeg havde vundet en überskøn gevinst i en give away. Når den kommer frem, skal jeg nok vise, hvad det er. Jeg glæder mig :)

Du blogger for meget

Aaaj, vel? Man kan da ikke blogge for meget?
Jeg var forbi en stor genbrugsbutik,der også havde møbler og dims og dut igår. Og jeg syntes, at alt var skønt, sådan næsten da. Så måske havde søsteren ret, da hun sagde, at jeg blogger for meget, for min begejstring over mange af tingene skyldtes jo, at jeg har set det rundt omkring i blogland og fået øjnene op for en masse nye måder at redesigne og bruge genbrugsting på i hjemmet. Tak blogland :)
Nå,men lige der, var det nok alligevel godt, at søsteren var med, så jeg fik tænkt mig lidt om. For nok passer tingene måske ind i andres hjem, men det er jo ikke det samme som at det ville falde helt i tråd med stilen herhjemme. Lidt fik jeg dog med hjem:
Finre retro-metalcoasters med frugt og bær. Jeg er vist ved at udvikle en samlermani med coasters i en grad, så jeg frygter at det næste bliver, at jeg begynder at gå til banko og se tv2-Charlie!

Stor Wiinblad-platte/fad, som jeg bl.a.har set, at Asli bruger som tallerkener, og det ser bare fint ud. Så jeg takker for inspirationen, og håber, at jeg finder nogle flere til en god genbrugspris :)


En lækker lille skuldertaske, som jeg tror vil se brandgodt ud både til et par cowboyshorts og en fin sommerkjole.

Og et barometer. Ja,et barometer! Søsteren fik nemlig et kreativt indfald, da hun så alle de gamle barometre hænge på væggen i genbrugsen: "Hvad med fx at male det pink?!" Jo, da. Eller sort, eller petroleumsblå, eller orange, eller... Det bliver næste maleprojekt, når jeg besøger hende næste gang, for hun købte nemlig også et :)
Kender I mon til det med at blive smittet helt vildt af en eller anden ting herinde i blogland ;)?

lørdag den 14. maj 2011

Nu skal I sgu høre!

Det er sgu blevet tilladt at sige sgu!
Se bare her.
Åh, jeg ville ønske, at mine elever var lidt ældre, for så ville jeg starte mandag morgen med et: Godmorgen, jeg håber sgu, at I har haft en god weekend, for derefter at udlevere dem ovennævnte artikel :)
Det ville helt sikkert give anledning til en masse god snak om sprogets udvikling og udtryks oprindelse, samt lidt diskussion om dennotation, konnotation, afsender- og modtagerforhold og meget andet med relevans for danskfaget og den der almene dannelse, som hele folkeskolen jo bygger på.

Jeg tror dog ikke, at jeg vil bruge ordet sgu mere, til trods for dets nye status af dialogpartikel ;) - Bemærk fx den moderede brug af advierbiet (dog) :)

It's fappolous #3 - CupCakes app'en

Overskriften siger næsten det hele - en app fyldt med opskrifter på cup cakes. Mums!






I alle kategorier...






Og med udførlige opskrifter med angivelse af mål i gram også.






Var det noget med en cup cake pyntet med candy floss? Det tror jeg nok godt, at jeg kunne fristes af :) men kan man mon købe det færdiglavet her i lille DK, udover i forlystelsesparker?

tirsdag den 10. maj 2011

Øj, øj, se lige, hvad man kan med masking tape!

Bloggen How about orange er et sandt inspirationsmekka, synes jeg. Og se så lige, hvad der vises frem af DIY-guldkorn her

Det er blot et af eksemplerne på, hvordan du kan dekorere helt ordinær keramik med masking tape. Nu skal jeg da fluks i ikea, kvickly, Tigeren eller et andet sted, hvor jeg kan få billig keramik, som jeg kan dekorere løs på :)
Og nu vi er igang, så kommer jeg da i tanke om, at samme trick med motiver må man kunne lave med det selvvklæbende hyldepapir, som jeg har brugt til designletters/wall stickers :)

Hårspænder af dine stofrester - DIY

Ja, det er ikke ligefrem rocket science det her, men det er i hvert fald én måde at få brugt lidt af ens stofrester på en nem og hurtig måde på.
Jeg er nok ikke den eneste, der ikke nænner at smide noget som helst ud...?
Så her kommer en DIY på sløjfehårspænder:

1: Klip eller riv et stykke fast stof (gerne bomuldslærred,men her har jeg selvfølgelig brugt polyesterstof ;) ) i målene 15 cm x 26 cm. Det kan selvfølgelig også være større, bare med nogenlunde de samme proportioner.

2: Sy et stykke skråbånd efter smag og behag på midt på på langs med en lige stikning i begge sider af båndet.



3: Læg stoffet ret mod ret på langs og stik det med ca. en halv centimers sømrum.


 4: Vend "pølsen" og fold den ene ende ca. 1 cm ind. Put den anden ende ind i, og saml dem på midten. Giv det en stikning hele vejen ned over. Det er mange lag stof oven på hinanden, så det bliver ikke altid lige kønt, men det bliver skjult senere.


5: Sy en ring af skråbånd, der kan nå rundt om det sammensyede stof. Den skal være så tilpas lille, så du kan presse sløjfen i form (håber, at det giver mening?).

6: Put sløjfen ind i ringen og pres den i den form, som du ønsker.


7: Sy en fin knap på skråbåndsringen. Sy et par gange ned igennem alt stoffet, så det hele bliver fæstnet sammen.

8: Sy din sløjfe på et hårspænde eller broche - voilá :) !

mandag den 9. maj 2011

Imorgen vil jeg...

Sætte mig ned og nyde en eftermiddag, hvor jeg har masser af tid til at være kreativ.
Jeg vil lave sløjfehårspænder:



Og skindøreringe







Og cykelslangesmykker, mens jeg drikker en god kop kaffe, inden en uge med skole-hjemsamtaler og elevplaner går løs.
Og måske vil jeg også lave en lille DIY-tutorial på nogle af projekterne.
Åhhh, jeg glæder mig!

lørdag den 7. maj 2011

It's fappolous #2 - skal du tisse?

Så er denne app' måske noget for dig, hvis du ikke lige er i nærheden af et velkendt toilet.
Lørdagens fappolous app' her på min blog hedder nemlig Toiletfinder, og den er helt og aldeles gratis :)

Når du åbner app'en kommer der simpelthen en overskuelig liste frem over de nærmeste offentlige toiletter.




Man kan vælge også at se oversigten på et kort. Trykker man på et toiletskilt på kortet, vises det også hvorvidt toilettet er et handicaptoilet eller ej.




Og så kan du selvfølgelig også dele dine mindeværdige toiletsyn med andre - både via fotos og anmeldelse af toiletterne.




Så nu er det bare om at gå på opdagelse på de offentlige toiletter ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...