Fra en lærers hverdag

Et par citater fra skønne, sjove og udfordrende 1.A må selvfølgelig også finde vej til denne blog:


Forklaringens kunst...


To piger sidder i omklædningsrummet i gymnastik, og den ene forklarer til den anden:
"Min mor fyrer nogle gange sådan nogle små hvide raketter op i numsen, og så hænger der en hvid snor ud..."
Den krævede lidt forklaring... ;)



1.a er nemme at imponere, når der er "ugens fortæller" i klassens tid.
Elev 1 fortæller om sin skiferie, og de andre spørger interesseret:

Elev 2: Var bjerget lige så højt som skolen?
Elev 1: Det var nok lidt højere...
Elev 2 (og flere andre): Orv!!! Var bjerget højere end skolen???!!!
(Det er en helt almindelig folkeskole...)



Dansk i 1.a i dag:
Mig: Jeg går lige op og henter nogle mapper til jer. I skal sidde stille imens, for ellers falder der brænde ned.
Elev 1: Hvad betyder det??!
Elev 2: At der bliver ballade!

Lidt senere...
Mig: Elev 3 - du skal IKKE sige lyde - og slet ikke efter at jeg har sagt det til dig én gang!!
Elev 4: Der faldt der vist en smule brænde ned...?



Interessant dag i skolen (igen). Har haft følgende konversationer med elever:
Elev i 1.klasse: "Maria, er det rigtigt, at man kan trække vejret gennem ørerne??"
Mig: "Nej.."

Elev (vist nok fra 4. klasse), der kommer ind til mig på kontoret, hvor jeg står: "Ham derude siger, at du ligner en hest!"
Mig: "?? Nå ??!"
Og så gik eleven igen...



Klassens time med lidt løs snak, som også kommer til at berøre, at en elev engang har mistet en kat og stadig savner den:

Elev 1 supplerer: Min morfar er også død, og så bliver jeg også ked af det nogle gange.

Mig: Ja, det kan man godt blive, selvom det er lang tid siden...

Elev 1: Ja, for han havde sådan nogle gode kiks, som han gav mig!
Maria ♥ 1.A :)



Et par gode tips og tricks fra 1.A om, hvad der er vigtigt at huske, når der kommer babyer på besøg i klassen:

Elev 1: Den skal altså have noget tøj på, for ellers gider man jo ikke holde den!

Elev 2: Og man må ikke slå babyen!



1.A er ved at lære om bogstavet P.

Mig:Er der nogen, der kender et ord, der starter med p?

Elev (af hunkøn): Brystebeholder!

Mig: Nej, det er med b, kan du et med p (siger p-lyden)?

Samme elev: Ja! Patter!

6 kommentarer:

  1. Ha ha, fantastisk.... Er selv lærer og kender alt til skønne kommentarer som disse:-)

    SvarSlet
  2. Fantastiske elever, er selv lærer i en 1. klasse og de er s.. for dejlige <3

    Rikke

    SvarSlet
  3. Skønt! Får mig til at savne "mine" unger..
    Lige et par guldkorn fra mine:
    Dreng i 1.kl - en sekretær er en, der sikrer tæer!
    Pige i 3.kl spørger i ramme alvor - Er det for sent at få en kæreste nu ?

    Janni

    SvarSlet
  4. Åh, de er også skønne dine citater :) Jeg har faktisk en facebookgruppe, der hedder "Lærerens frynsegoder - gyldne elevkommentarer". Hvis du har lyst, kan du melde dig ind der. Der er meget at smile ad :)

    SvarSlet
  5. nej, hvor er det sjovt!! Det gjorde lige min morgen så meget bedre!! :D

    SvarSlet
  6. Jeg måtte simpelthen lige dele denne side med mine kolleger på facebook!

    Hvor er det bare en god idé at du får skrevet de små, hyggelige guldkorn ned!

    Jeg kan lige give dig en med på vejen:

    Jeg var ofte ude som vikar mens jeg læste til lærer. En dag kom jeg ud til en 1. klasse hvor jeg skulle lære dem om bogstavet Æ.
    Jeg skrivet et stort Æ og et lille æ på tavlen.
    Eleverne skulle så nævne 5 ord, der starter med æ, og hvis de kunne, måtte de meget gerne rejse sig op og skrive dem på tavlen.

    Der blev nævnt følgende:
    æg, æggedeler, æggemad, æggeblomme (det gik fuldstændig æg i den)...... Jeg spørger om de kunne nogle flere ord, som ikke starter med "æg"?

    En lille dreng, som ellers havde været MEGET stille rækker hånden i vejret. Han sidder og tripper og er utrolig ivrig. Så jeg vælger selvfølgelig ham.

    Han siger stolt: SMS!
    Jeg smiler og spørger ham om han vil skrive det på tavlen. Det vil han gerne:

    Æ-S-E-M-Æ-S

    :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...