onsdag den 29. juni 2011

Sommerferie og bryllup i rå idyl

Sommerferie stod der i kalenderen fra fredag af. Den blev indviet med et bryllup på Trudsholm - en fin, forfalden og rå bygning tilhørende Ryesgaard gods.


Jeg var dresset up 50'er-like.


Vejret var skønt og brudeparret ligeså :)















Søndag stod på afslapning. Mandag, og tirsdag på årsplaner og møder på skolen. Og imorgen tager jeg til Nordjylland for derefter at tage til Sardinien med svigerfamilien og blandt andet bruge det her:


Og gøre det her:


Er der noget bedre end sommerferier og bryllupper :)??

onsdag den 22. juni 2011

Vinderen af min give away...

Er nu trukket. Jeg skrev ned, og klippede ud...

Mens kæresten foldede de små lapper. Jeg efterfoldede lidt, for jeg syntes jo ikke, at man skulle kunne ane nogle navne på sedlerne, for god ordens skyld.
 Til sidst fik jeg så også min kæreste til at trække den heldige vinder... da jeg havde forklaret ham, at der kun skulle trækkes én - ikke 20 (som det nok kan ses på billedet, var han jo ved at gøre jer allesammen til vindere ;) ).

Og vinderen blev:

Kan man fornemme gennem billedet, at han hellere ville se survival-program på tv, end at hjælpe til med "den der mærkelige blog-leg" ;)?
 Stort tillykke Anne! Jeg håber, at du bliver ligeså glad for illustrationen, som jeg er for mine :)
Hvis du sender mig din adresse, så sender jeg den til Hanne Louise Nielsen,som sender  illustrationen til dig.

Tak fordi alle I andre også ville deltage :)

Sku ' du ikke lige nå at deltage i min give away :)?

Vinderen trækkes i aften kl 21. Har du ikke deltaget, finder du linket til den øverst i højre sidebar :)


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 20. juni 2011

Du kan stadig nå at deltage i min give away

Der er to dage til, at jeg trækker en vinder i min give away, hvor du kan vinde en skøn illustration af Hanne Louise Nielsen.

Jeg har selv tre af Hannes illustrationer hængende hjemme i min stue, og er rigtig glad for dem,så jeg glæder mig til at trække en vinder på onsdag :)

søndag den 19. juni 2011

Hyggeligt blogtræf

Kage, kreative kvinder og kvidren. Kan det gå galt? Nej. Det var dagens blogtræf på Østerbro et ret godt eksempel på. VibekeAnne og Mille havde stablet et virkelig hyggeligt arrangement på benene, som var den perfekte afslutning på en god weekend.
Der var pyntet fint op. Der blev serveret bobler i flere afskygninger. Der var kager. Der var masser af søde bloggere. Og så var der ovenikøbet også goodie bags til alle deltagerne.
 s 
Der var maaange gode ting i de goodie bags. Dem skal I nok høre mere om, når jeg får taget dem i brug :).

Indrømmet, så var jeg vildt spændt og meget nervøs (!), da jeg tog afsted. Men hvor er jeg glad for, at jeg lige hankede op i mig selv og gjorde det. Der var jo ikke nogen, der bed, eller kiggede mærkeligt, eller ikke ville snakke ;). Faktisk var der så mange at snakke med, at jeg slet ikke nåede at få hilst på halvdelen, selvom jeg ellers utrolig gerne ville. Det må blive næste gang :)

Blogkylling

I dag er en dag, som jeg har glædet mig rigtig meget til. Men også en dag, som jeg efterhånden er blevet mere og mere spændt og nervøs over. Jeg skal nemlig træde ud af den virtuelle "hønsegård" og ind i den virkelige, Altså der, hvor man møder de andre søde bloggere face to face. Jeg skal nemlig til blogtræf her i København.
Det er SÅ spændende, men også SÅ skræmmende, synes jeg. Jeg ved, at de andre bloggere jeg skal møde, sikkert er utrolig søde, sjove og spændende mennesker, men alligevel bliver jeg sådan helt barnligt nervøs,som man kan blive, når man fx skal starte på en ny uddannelse, eller på date første gang. Den indre kylling kigger virkelig frem lige nu. Men jeg gør det. Ja. For det ville være så ærgerligt at gå glip af. Og jeg kan fornemme på de andres mails, at jeg ikke er den eneste, der er lidt spændt på den der måde.
Det bliver spændende, ja det gør  :)

tirsdag den 14. juni 2011

En skat i kælderen

Pinseferien har sjovt nok været tiltrængt, selvom den jo faldt lige efter Kristi Himmelfart. Måske fordi sommerferien er så nær, og jeg nærmest er der mentalt allerede, og der ingen tvivl er om, at de fleste af mine små pus i 1.klasse også kunne trænge til den.
Men inden da er der meget, der skal nås, og derfor var det også skønt at have lidt tid til at få ryddet op og ordnet et par hængepartier derhjemme, så jeg snart roligt kan tage på ferie.
Da oprydningen i søndags var overstået, gik kæresten og jeg igang med den billedvæg, som vi længe har talt om. Billederne må jeg skylde jer, da den ikke er helt færdig endnu. Dog har jeg et billede at vise. Nemlig billedet af den lille skat, som kæresten hev frem fra kælderen, da vi manglede et par billeder til at fylde væggen ud :
 Frem fra gemmerne hev kæresten nemlig 3 tryk, som han engang havde fået fra en, der for maaange år siden havde arbejdet på et trykkeri. Trykkene er egentlig prøvetryk af litografier. Trykket på billedet ovenfor var vi begge enige om var rigtig fint. Og efter lidt tænken og snakken, kom vi frem til, at det måtte være et Heerup-tryk. Det sagde google også. Det hedder "Elskov i kaffekanden" og tolkningen skulle være således: 

 I litografiet ”Elskov i kaffekanden” er manden og kvinden i færd med at videreføre slægten indenfor hjemmets trygge rammer, mens solen går ned og Amor sender sin kærlighedspil af sted.


Fint og 70´er- like ik´? :)
Det har vist ikke nogen synderlig værdi, men jeg synes, at det er rigtig fint., og så synes jeg også det har en vis charme, at man kan se nogle steder, at der er trykt lidt skævt, da det jo er et prøvetryk. Nu er det hos rammemageren, der skal lave en fin ramme til det, - og SÅ skal der nok komme billeder af billedvæggen :)

fredag den 10. juni 2011

Lidt for teen eller bare smart og frisk?

Hvad siger I stilbevidste blogkvinder? Kan man godt tillade sig at ønske sig det her ur, når man fylder 28 år om snart, og er lærer? Jeg er lidt forelsket i det :)

onsdag den 8. juni 2011

At gå efter det man ønsker sig eller at have spidse albuer...?

Det har været en spøjs dag i dag. Sådan en dag, der har udviklet sig på en helt anden måde, end det jeg havde forestillet mig. Vi har haft fagfordeling på min skole.  Jeg har fået meget af det, som jeg ønskede mig, og så har jeg også fået noget, som jeg ikke havde forventet. Men jeg tror nu nok, at det skal blive godt.
Det er første gang, at jeg har været med til fagfordelingen, og det har været en hel lille kunstart at liste rundt og lure lidt på, hvordan man nu skulle gribe det an på dette sted, hvor jeg er ansat.

Jeg har dristet mig til at ønske nogle timer, som jeg godt ved, at andre sidder på, og ønsker at beholde. Jeg har godt fornemmet, at det skal man være forsigtig med,men jeg har alligevel taget chancen. Det er normalt ikke min natur sådan at vade ind over folks enemærker, så det har krævet en del spekuleren og vurderen.
Men jeg vil gerne bruge alle mine kompetencer. Og jeg har linjefag,der giver mig kompetencer til at læse de timer, som jeg har ønsket. Faktisk er jeg den eneste på skolen med det linjefag.
Jeg ved endnu ikke, om jeg får mine ønsker opfyldt. Og nu sidder jeg og spekulerer på, om jeg har trådt nogen over tæerne. På den anden side, så skal jeg måske også øve mig i at gøre lidt mere, som jeg har gjort i dag - at gå efter det, som jeg ønsker mig?
Men, uhhh, jeg vil jo nødigt være hende med rundsaven på albuerne....

Sidst, men ikke mindst, så undrer jeg mig over,om blogger driver gæk med mig i dag? Jeg har fået omkring 200 hits i dag, og jeg plejer at få et sted mellem 30 og 70. Er der vrøvl med statistikken, eller har jeg gjort mig bemærket på en eller anden særligt heldig eller uheldig måde i dag? Er det allerede rygtedes, at jeg som det eneste menneske i verden faktisk er ved at udvikle rigtige, fysiske rundsave på albuerne?
Måske er det den der give away jeg har, men der er så vidt jeg kan se ikke flere, der har tilmeldt sig siden igår...
Nå, nu ikke mere spekuleren.
God nat og sov rigtig godt blogland :)

tirsdag den 7. juni 2011

En vanesag




Normalt har jeg nogenlunde status af hhv. Gud, oraklet i Delphi og de største af fashionikonerne, når jeg træder ind i 1. klasse om morgenen, uden at have gjort andet for det end blot at være deres klasselærer og den der trøster, puster, lytter, nusser, løser konflikter, skaber rammer for eleverne - kort sagt, er et af deres daglige holdepunkter. Det lønner sig i form af en ubetinget tillid og beundren, hvilket jo er herligt. I dag var det dog en anden sag...

I morges blev jeg igen mødt af en af pigerne med et "Mariiiiiaaaa!", og jeg gjorde næsten allerede klar til at åbne armene og modtage det obligatoriske kram.
Men nej. Hun stillede sig derimod op og kiggede undrende på mig, hvorefter hun udbrød: "Du ligner jo noget, der er løgn!".

A' hva' for noget...?
Jeg måtte først grine, og derefter høre, hvad årsagen dertil kunne være.
Svaret var: "De bukser har du aldrig haft på før!!"

Det var samme sæt tøj, som på billedet, som jeg havde på, og det var åbenbart for meget for en af mine små tryghedsnarkomaner, der rigtigt nok ikke havde set mig i det sæt før :)

Lige der kom jeg til at mindes, at min mor engang, da min søster og jeg var omkring 7 år, havde tilladt sig at få permanentet håret (ja, vi voksede vel op i 80'erne). Det faldt absolut heller ikke i god jord, for hun lignede jo ikke sig selv. Så vi gjorde alt for at overbevise hende om, at hun IKKE skulle møde op på skolen og aflevere de pølsehorn, som vi skulle have med til en klassefest samme aften.
Stakkels vores mor...

Jeg må nok også finde mit normale tøj frem igen imorgen ;)




lørdag den 4. juni 2011

It's fappolous #5 ... Musik på den nemme måde (og så er jeg blevet lidt mindre irriterende ;) )


DR har jo lanceret deres nye og gratis app, og den er jeg rigtig glad for!
Nu kan jeg snildt streame lige den radiokanal jeg er i humør til, når som helst og hvor som helst.





Fx lidt jazz til madlavningen eller til køreturen om morgenen, hvor jeg gerne vil have lidt stille og rolig musik.

Og apropos stille og rolig musik, så har jeg nu slukket for autoplay på min mixpod her på bloggen efter råd fra Blomsterpigen. Jeg kunne nemlig ikke rigtigt få justeret lydstyrken på musikken, så mine besøgende ikke blev overvældet af høj musik.
Nu er det helt og aldeles valgfrit, om man vil høre musik her på bloggen :)

Og så et lille Ps! Pogga og Nowak holder lagersalg med skønne tekstiler og trælegetøj ved Carlsberg (Pasteursvej 48) i dag fra 11-16. Jeg har allerede været forbi og har købt fine pudebetræk og lidt legetøj til min venindes kommende baby. 4 pudebetræk og en rangle for 300 kr. Det er da rørende billigt!

fredag den 3. juni 2011

Serigrafi ka ' vi li'!




Sammen med søsteren laver jeg rammer til tekstiltryk og til maleri. Det er ret smart, at de kan bruges til begge dele, så vi kan deles om materialeudgifter og arbejdstimer.
Vi har siddet og leget lidt med det i dag, og det er faktisk ret sjovt. Det er nemt at trykke, men straks sværere at lege med kompositionen og farvevalget.
Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er på hjemmebane med maleriet, som søsteren jo er. Men vi øver os, og hygger os :)









Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 1. juni 2011

Hvilken type er du?

Personlighedstests er som regel meget god underholdning. Især, når man kan genkende noget af det, der står i dem. Og kan bruge det. Måske til at reflektere lidt over hvorfor man gør, som man gør. Måske til at se sig selv i et andet perspektiv. Måske til at bruge nogle af sine kompetencer på en konstruktiv måde...

Jeg er tilsyneladende en ESTP´er, altså en "do´er". Joooo,jeg kan da godt genkende et par ting. Når jeg får en god idé,så skulle den helst have været udført igår!
På en af  siderne, der tilbyder sådan en test, beskrives ESTP´en fx sådan her:

"Fokus på aktion, får problemerne løst efterhånden som de opstår"

ESTP-typer er ofte udadvendte, handlingsorienterede og pragmatiske personer, der holder af handling og at finde nye måder at nå et mål på. Deres talent ligger ofte i at overtale andre og i deres hurtighed til at få tingene til at ske. De afskyr teoretiske, abstrakte diskussioner og lange forklaringer. De har fokus på det, som sker her og nu i det praktiske, og bruger deres sunde fornuft til at se tingene, som de er.
ESTPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, så der er mulighed for hurtig handling. De ønsker mulighed for fleksibilitet omkring deres arbejdsopgaver uden for mange regler, og man ser ikke sjældent, at de søger job, der er risikofyldte. De er meget alsidige personer og kan derfor findes i mange forskellige jobtyper, hvor de kan bruge deres evner og blive udfordret.

Det synes jeg jo egentlig passer meget godt. Til gengæld fandt jeg en anden beskrivelse, hvor ordene "extremely neaty" også indgik.. Host host!

Min søde kæreste er sjovt nok også en ESTP´er, og DET er jeg slet ikke i tvivl om! Heldigvis gi´r minus og minus plus, så det er ikke endt helt galt med vilde og voldsomme projekter og faren rundt herhjemme, selvom vi da får noget fra hånden, når vi i fællesskab går i krig med et projekt.
Nu vil vi til gengæld være rimelig afslappede og åbne en flaske rødvin (det er jo miniferie ;),og tage videre til Distortion senere :)

Kender du din type... og stemmer det overens med dine egne tanker om dig selv?




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...