søndag den 20. februar 2011

Hæklet street art - vil du være med?

På tirsdag tager jeg på en lille inspirationstur til Berlin sammen med min søster. Vi har bestemt, at vi vil lave lidt street art dernede. I den forbindelse har jeg bl.a. planlagt og forberedt projektet "Granny share". Ja, navnet siger jo nok noget om projektets karakter...



Det inkluderer nemlig en masse hæklede granny squares. Nu tænker den opmærksomme læser nok -"skrev hun ikke "Granny share"?". Jo, det gjorde jeg. For projektet går nemlig ud på at dele granny squares ud. De der finder dem, vil finde sådan en pose her:



Posen indeholder en granny square, en seddel, der beskriver projektet og en vejledning til hvordan man hækler en granny square som den, der ligger i posen.





Måske er der nogen, der finder dem, der vil lege med. Måske trækker folk bare lidt på smilebåndet og lader dem hænge... Uanset hvad, så kan de forhåbentlig give lidt farve i gadebilledet. Der skal i hvert fald også laves et par stykker, der kan hænges op i København. Jeg synes det kunne være skønt, hvis jeg selv kunne indsamle små granny squares rundt omkring, som var lavet af andre skønne håndarbejdskvinder. Tænk hvor spændende et tæppe man kunne gå og samle sammen til :)


Skulle du have lyst til at lege med, så sender jeg gerne vejledning og projektbeskrivelse på mail, så det er klar til at blive printet ud og lagt ved andre granny squares.

10 kommentarer:

  1. Whoop! Fed ide! Jeg vil gerne være med. Jeg har nogle hæklede granny squares, jeg kan sende dig, hvis det er :-)
    Det kan godt være, at jeg lige har brug for at få din adresse igen. Hvis du skriver mig en mail med den på aslisorup@gmail.com, så sender jeg dem til sig.

    SvarSlet
  2. Skønt, Asli :)! Jeg havde nu tænkt mig, at man kunne få de papirer med vejledning og projektbeskrivelse fra mig på mail - og så selv hænge sine granny squares op. På den måde kunne de nemlig komme vidt omkring :)

    SvarSlet
  3. Herlig! Send gjerne veiledning til meg på mail så blir jeg med. Dette blir gøy!

    SvarSlet
  4. Også herligt, at du vil være med Line-Katrin :). Jeg sender dig straks vejledningerne på mail. Send endelig billeder af den norske street art, når den kommer op at hænge!

    SvarSlet
  5. Feeed ide. Hvor er I seje. Glæder mig til at høre hvordan det går dernede. Ville elske hvis jeg kunne hækle. Øv nu skal jeg have det lært.

    SvarSlet
  6. Genial ide... hvis bare jeg kunne hækle :)
    God tur til Berlin.

    SvarSlet
  7. Tak Vibeke og Sanne. Jeg vil prøve at se, om det kan lykkes mig at blogge fra iphonen, så der kan komme billeder af projektet i realtid.
    Jeg er altså absolut også på begynderstadiet udi hækling, men granny squares som dem her er meget nemme. I kan jo evt. finde en tutorial på youtube til en start. Der plejer at være nogle meget pædagogiske nogle :) Og så kan man jo pause og "spole" tilbage ;)

    SvarSlet
  8. Super fed ide! Jeg vil rigtig gerne ha sendt en granny square opskrift lisbethdk78@yahoo.com
    Så lover jeg at bidrage til produktionen!
    Go tur til Berlin! :-)

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth
    Jeg sender straks papirer til dig :)
    Kh. Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...