Nej, der er ikke en eller anden kreativ form for et nåledyr (eller jo, det kunne man måske godt kalde det). Nej, det er resultatet af en af mine håndarbejdselevers bestræbelser på at sætte sit "monster" sammen med nåle. Her undslipper der så et lille suk og et lille grin fra håndarbejdslæreren.
For pokker da... Det er så usigelig svært for mange af dem at gøre de (for mig) simpleste ting udi håndarbejde - som fx at sætte nåle rigtigt i. At binde en knude på en sytråd kan nærmest også være et dagsprojekt.
Alle de fine tanker og ord fra seminariet kan være så svære at omsætte i praksis, når man skal starte med at lære eleverne tingene helt fra scratch, kun har to lektioner om ugen, 7 symaskiner og 18 elever... og kun to hænder.
Derfor er jeg nået til disse erkendelser og bekendelser:
Min håndarbejdsundvervisning her det første halve år, har bestemt ikke ledt til det, som jeg havde forestillet mig.
Jeg har nok slået et større brød op, end jeg kunne bage, med de ressourcer (på alle måder), som jeg havde til rådighed. Her tæller elevernes kompetencer også med.
Så i dag lod jeg designproces, kategorial dannelse, socialkonstruktivistisk læring og alle de andre fine termer være det de var - og lagde det hele til side.
Jeg måtte erkende, at vi måtte tage det hele fra en helt anden vinkel. Altså også bekende, at mine ambitioner nok var skudt en del over målet.
Men en bekendelse var ikke nok. Jeg har også valgt at bekende mig til en helt anden form for pædagogik end den, som jeg har gået til mange gode eksamener på. Så her kommer det:
"Hej, jeg hedder Maria - og jeg er strukturalist, behaviorist og alt det andet, som man ikke må være."
Eleverne har fået klar besked: Jeg bestemmer alt (næsten) nu, vi skal brodere og det næste stykke tid skal vi KUN øve tekniske færdigheder:tråd en nål 3 gange (jeps, om igen og igen), lav en række med korssting, tegn et hjerte eller en trekant på ternet papir (ingen frie valg udi figurer her), broder hjertet/trekanten, osv....
Erkendelsen af elevernes niveau og bekendelsen over for mig selv om for høje ambitioner gør, at vi nu starter helt fra bunden af. Jeg bekender mig nu til den pædagogik, der siger, at eleverne må have de tekniske færdigheder på plads, før der for alvor er rum til at arbejde med de kreative. Med fine seminarieord hedder det vist, at de skal erhverve sig noget 1.- og 2. -ordensviden før de kan konstruere den kreative vidensform - 3. ordensviden.
Åh ja, jeg var godt nok spændt på udfaldet af dagens håndarbejdsundervisning og den nye linje.
Men jeg må erkende, at det virkede. Det er nogle af de roligste håndarbejdstimer jeg har haft endnu. Og det var også nogle meget tilfredse elever, der arbejdede på et niveau, de kunne mestre og ikke for forvirret rundt i lokalet fordi de havde kastet sig ud i for ambitiøse projekter, der ikke stemte overens med deres evner. Desuden var jeg en lærer med overskud, der havde tid og rum til at hjælpe dem, der havde brug for det.
Min store skræk har altid været at blive sådan en, der sad med eleverne og lavede korsstingsbroderede bogmærker. Det bliver jeg heller ikke.Nu skal de lære teknikkerne og øve.
Næste gang kaster vi os ud i nogle kædesting og bagsting, så vi forhåbentlig næste gang igen har evnerne til at gå igang med noget kreativt broderi.
Måske skal det på et bogbind til deres kalender, måske på et mobiletui vi syr eller måske på noget helt tredje, som passer ind i deres verden.
Pyh, erkendelser af den slags kan være nogle store behårede kameler at sluge, men de kan også være godt for noget, må jeg bekende ;)
Selvom mine håndarbejdestimer efterhånden ligger mere end 20 år tilbage, sidder den viden vi fik altså stadig fast. Og det var også noget med HELT back to basis. Da vi endelig havde det på plads, fik vi lov at udforske symaskinerne, men først skulle vi tage Pfaffs symaskine-kørekort - det var noget med at sidde og følge mønstre i papir, kan jeg huske. (Får man egentlig stadig det i håndarbejde??)
SvarSletBogen du viser, har jeg også, og den er altså genial - både som opfriskning og til mine poder, når de skal prøve noget nyt.
Fed blog, iøvrigt!
Ja, det er nok det, der virker :)
SvarSletMine elever er også påbegyndt symaskinekort. Dog ikke så meget med de der papirer, selvom vi også har dem liggende.
Jeg har ladet dem sy tre stykker bomuldslærred i forskellige farver og mønstre sammen (lagt i lag). De har lavet en lige stikning hele vejen rundt, hvorefter de har eksperimenteret med sømme og stinglængde over hele stoffet. Det har skabt nogle små felter, som de så har kunnet klippe i med en lille saks. På den måde har de kunne klippe ned til det mellemste eller det nederste lag - og der er kommet tekstur og mønstre i det de har syet. De kan så vælge at bruge det til at applikere på noget... eller det der bogmærke ;)
Bogen har jeg lånt fra min mor og er også rigtig glad for den. Den er nemlig genial og meget pædagogisk. Har også snuppet en anden en fra hende i samme stil, kun med broderi, som jeg er rigtig glad for.
Tak, dejligt, at du kan lide bloggen :)