onsdag den 5. januar 2011

Så kom de flyvende...

...Ugleøreringene altså. Jeg nåede ikke at få taget billeder af de ugleøreringe, som jeg lavede til jul,  som var i guldskind, men her kommer så et billede af nogle i en anden farve:
Ugleøreringeproduktionen begyndte for godt og vel to år siden. De viste sig at ramme godt ned i "uglefeberen", som rasede og stadig raser, så jeg har klippet mange små uglekroppe, uglemaver og uglefødder ud de sidste par år. Det er altid sjovest, når jeg har fået noget skind i nye farver og kan lave ugler med en helt ny udstråling og attitude :). De her tror jeg fx godt kunne tale med lidt texas-accent og ville kunne det meste af Dollys repertoire udenad!

Ham jeg står sammen med her...
Er guld værd at have sådan en dag som i dag. Sådan en dag, hvor alt virker uoverskueligt, fordi der er lidt for travlt med kunstprojekt, for lidt tid til fri kreativitet, for meget vasketøj og for meget hverdag. Så kommer han og insisterer på at snuse mig i øret (?), og jeg må overgive mig og grine - og kan se på ham, at det lige netop var formålet med det meget mærkelige øresnuseri :)

8 kommentarer:

  1. Hvor er de fine! Laver du det hele selv?

    SvarSlet
  2. Tak Onkel Anne :). Ja, jeg laver det hele selv. Altså klipper skind ud til krop og fødder og stof til maverne. Har nok lavet omkring 100 par ugler, så det bliver jo ca. til 400 små uglefødder (de tager lidt tid..!). Har overvejet, om jeg et sted kunne få lavet et stansejern til de forskellige dele, så arbejdet ville blive lidt mere effektivt.
    Det skal også lige siges, at hvis skindet er meget tyndt, så putter jeg et lag veledon imellem, så de ikke bliver alt for "slatne" i det.
    Jeg har også eksperimenteret med at lave små "maniacs"-øreringe (du kan se dem under punktet "det laver jeg også"). De er lidt mere fjollede i det - og jeg bliver lidt glad af at se på dem :)

    SvarSlet
  3. WOW! Det er jo super fedt, det du laver! Jeg elsker tasken. Det er god inspiration!
    Og maniac øreringene er simpelthen über cool!

    SvarSlet
  4. Endnu en gang tak og tak :). Tasken er faktisk et lille projekt, som jeg havde tænkt på i lang tid, da jeg læste til eksamen (selvfølgelig kommer den slags ideer altid, når man ikke har tid).
    Jeg havde sådan lyst til at lave en nyfortolkning af den klassiske kernelæder-skoletaske - gerne i retrolook og helst klimavenlig (det optog mig en del på det tidspunkt). Det var noget af en udfordring, da den gerne skulle blive lidt "stiv" i det, som kernelæder. Så har syet yderstoffet sammen med 3 andre dele stof (foersiden er af en slags sækkelærred) og vendesyet det - for kernelædertaskerne står jo i rå kant. Så alle taskens dele er syet sammen i hånden med en stoppenål og broderigarn. Det tog en krig og næsten en håndledsskade. Men uh, hvor jeg også selv elsker den, selvom jeg nok ikke gør det igen lige foreløbig :)

    SvarSlet
  5. Sikke fine ting du laver. Sælger du ugle-øreringene et sted? Er også vild med Maniac øreringene og halskæden samt smykkerne af cykelslanger. Og retro tasken selvfølgelig - wow, sikke et arbejde...

    SvarSlet
  6. Tak Malene :). Ja, jeg sælger dem i Workshop Copenhagen i Studiestræde (Designkollektiv, som jeg er medlem af). Der sælger jeg også lidt cykelslangeting mm. Derudover kan man selvfølgelig altid sende mig en bestilling på mail eller kigge på min hjemmeside www.dressedbymaniacs.dk.
    Du skal være så velkommen :)

    Kh. Maria

    SvarSlet
  7. Synes heller ikke jeg kan klikke ind på produktsiden på din hjemmeside, men vil da gerne vide, hvad du skal have for Maniac halskæden!?:)

    SvarSlet
  8. Jeg kan ikke helt forstå, hvad der er sket med min hjemmeside... Computeren den er oprettet fra er vist gået lidt død, men det burde ikke være problemet. Jeg kan heller ikke selv komme ind på den. Må se at få snakket med min hjemmesidemand.
    Indtil da kan du evt. kigge på min facebookgruppe "Dressed by Maniacs". Maniac-halskæden står i 200 kr. Send mig evt. en mail på maria_grube@hotmail.com.

    God weekend :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...