lørdag den 30. april 2011

It´s fappolous!

Jo,jooo, jeg kan godt stave til fabolous, så der er en mening med galskaben... Indlægget her skal nemlig handle om iPhone apps, nemlig dem af slagsens, som jeg synes er fappolous på den ene eller anden måde.
Jeg vil langt fra vove at kalde mig en teknik-nørd, men tør godt påstå, at jeg altid har været ret pjattet med gadgets, der havde en praktisk funktion. Jeg abonnerede faktisk på det famøse computerblad "Komputer for alle", i en alder af 11 år ;)
Nu har jeg så en iPhone, som giver god mulighed for at hente diverse apps, der kan gøre livet lettere og sjovere. I et par af mine tidligere indlæg har jeg skrevet lidt om foto-apps´ne Hipstamatic og Instagram og om Barcode-læseren QR-reader, men der er jo mange flere, som jeg begejstres for, og har lyst til at fortælle om.
Derfor har jeg besluttet, at lørdag fremover skal være en fappolous dag på min blog, hvor jeg fortæller lidt om en ny app´ hver gang. Lidt nørdet må man vel godt have lov at være :)?

Første app´ på scenen er .....Sticky notes, som er en velsignelse for sådan en som mig, der nok er landets førende ekspert udi at skrive små huskesedler til sig selv om alt. 


 Først og fremmest, så kan man organisere sine huskesedler med faneblade, så man hurtigt kan få et overblik over, hvilken slags ting det nu er, man skal huske.

 Man kan vælge forskellige baggrunde som opslagstavle for sine sedler...

Og som lidt ekstra lir, så kan man også vælge former, farver, teksturer og papirtype for sine sedler, og man kan vælge skrifttype og sætte alarmer på dem.
Nå ja, man kan selvfølgelig rykke rundt med sedlerne som man vil, og man kan slette dem, når man har husket at gøre det, der stod på dem. Uhhh, jeg synes det er smart!

Billederne af funktionerne er screen shots af mine huskesedler. Vil du lære hvordan man tager et screen shot med sin iPhone, så kig her.

1 kommentar:

  1. uhhh... det kunne godt lyde som noget der var helt perfekt til mig :-)
    -godt tip :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...