Det har været hemmeligt i SÅ lang tid. Og jeg har sådan haft lyst til at dele det her på bloggen. Nu er det muligt, for arrangementet som det hele har været tiltænkt, er løbet af stabelen.
Vi forberedte nemlig polterabend for vores søde veninde Louise, som blev gift den 20. august.
Vi ville rigtig gerne have et kreativt indslag til polterabenden, men sådan noget koster, og vi havde lovet Louise, at en eventuel polterabend skulle være tilgængelig prismæssigt for alle. Så efter lidt brainstorm, havde vi idéen og gik selv igang med at forberede en kreativ serigrafiworkshop.
Konceptet var, at vi stillede Stinas (søsteren) "atelier"(dvs. 70 kvm tilbygning til hendes hus) til rådighed, samt de 60 rammer med motiver, maling, rakler og hvad der ellers skulle bruges.
Vi stod for instruktionen i brug af materialerne, og hver deltager fik mulighed for at producere to billeder hver. Ét til at give til den kommende brud (de kan så eventuelt samles i et stort billede) og ét til selv at beholde.
Undervejs sørgede vi for at afvaske rammer og give gode råd om farver og komposition.
Og I kan tro, at det var sjovt.Der blev taget imod arrangementet med stor, stor begejstring og entusiasme. Faktisk så meget, at vi da der var gået henved tre timer, nærmest måtte hive folk fra arbejdsbordene, da det var ved at være tid til noget aftensmad
Mange af deltagerne spurgte, om vi eventuelt ville holde sådan et arrangement igen privat for dem. Det overvejer vi bestemt.
Nu ligger vi i hvert fald inde med 60 rammer og fornemmelsen af et koncept, der virker.Derfor har vi besluttet os for på et tidspunkt at udbyde som polterabendsarrangement/workshop for andre interesserede. Indtil da har vi lavet en lille hjemmeside med lidt information. Den tager vi for alvor fat på at få gjort færdig, når vi begge har samlet lidt energi igen.
Men skulle man være nysgerrig, kan man se det foreløbige resultat her
Lyder helt fantastisk. Det gad jeg virkelig godt på min polterabend -hvis jeg da nogensinde får en;o)
SvarSletMange tanker til dig og din familie.
Ja, ser rigtig hyggeligt og sjovt ud.
SvarSletLinket du henviser til er vist kun for inviterede!? :-)
UHhhhh... Vil så godt med til sådan et krea arrangement:)
SvarSletHej Ulla
SvarSletDet var også virkelig hyggeligt, fordi alle, uanset evner, kunne være med. Lad os krydse fingre for, at du får en polterabend en dag ;)
Hej Alice
Vi havde det skønt,også selvom vi stod lidt på sidelinjen og var "praktiske grise". Godt du lige var opmærksom. Jeg havde jo "skjult" bloggen, så veninden ikke skulle opdage den. Den er åben nu :)
Marianne - Roskilde? Vi holder helt sikkert et for veninderne en dag :)
Det var en ovenud skøn dag og helt vildt fedt med maleindslaget. Glæder mig til at få billederne hjem. De blev så flotte hver og en på hver deres unikke måde. Tak for en fed dag :-)
SvarSletKram fra L
Selv tak for en dejlig dag, min kære L.
SvarSletVi må snart finde en dag, hvor du kan få billederne, og vi kan finde ud af, om de skal i ramme eller ej. Evt. lige male kanter på de, der mangler :)
Kram
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSlet