torsdag den 15. september 2011

Jeg er klar

Tøjet og tilbehøret er købt. Tilbehøret har den rigtige røde farve, og tøjet har den korrekte sorte. I aften skal alt det røde på, i håbet om en ny regering. Imorgen bliver det sat sammen med det sorte tøj. For selvom det bliver en trist dag, skal min far vide, at han har givet nogle vigtige værdier videre til mig, og at der nok skal blive lys, glæde og farve i mit liv igen.

4 kommentarer:

  1. Skal din Far bisættes/begraves imorgen? (Sorry, men det er åbenbart gået min næse forbi)

    I hvert fald, så er sort og rød da en perfekt kombination til dagen! Den sorte giver jo sig selv, og den røde har flere symbolske betydninger: En respekt for hans arbejderliv og politiske overbevisning, og så er det jo ikke mindst kærlighedens farve <3

    Jeg håber, at I får en smuk oplevelse...trods alt.

    SvarSlet
  2. Hej June
    Ja, han blev begravet i dag, og det var netop den betydning, der var i farverne :). Det har været en utrolig fin dag, som vi kom godt igennem.

    Kh. Maria

    SvarSlet
  3. Hej igen,

    Det er rart at høre :-)

    Jeg tror det er vigtigt, at man kan tænke tilbage på begravelsen, som noget der også var smukt. For det er en dag, som man altid vil huske....på godt og ondt.

    I nogle "tilfælde" (Lyder sgu så upersonligt) kan man få bevilget psykolog uden egenbetaling, når man har mistet et nærtstående familiemedlem. Og dét skal man ikke undervurdere betydningen af <3

    Håber at du klarer dig...på trods

    Knus

    SvarSlet
  4. Det tror jeg, at du har helt ret i June. For os betød det også rigtig meget, at det var så fint et solskin, så det lettede på hele stemningen, og det er den blå, blå himmel, vi kan huske tilbage på.

    Lægen har faktisk allerede tilbudt at skrive en henvisning til en psykolog, hvor vi kan få refunderet 2/3 af udgifterne. Det tror jeg, at vi tager imod.For uanset hvor stærk man mener, at man er, så tror jeg heller ikke, at man skal undervurdere betydningen af det, når man har været igennem sådan en intensiv og hård periode.

    Jeg er sikker på, at jeg nok skal klare den, men ved også allerede nu, at det tager tid...

    Knus <3

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...