onsdag den 13. april 2011

Smarte koder


Kender I dem her? QR-codes,som de hedder. Altså sådan ved, hvad det er, og hvad de skal bruges til?
Indrømmet, så har jeg bemærket dem rundt omkring, men ikke sådan rigtig sat mig ind i sagen. Lidt atypisk for mig, da jeg er ret nysgerrig hvad sådan noget angår. Det er nok alderen, der trykker, når man begynder at slå det hen og tænke "det er mere noget for de unge" ;)
....Ehemmm- jeg er jo en af de unge! 
Så da kæresten kom hjem fra kursus i dag, og var helt begejstret, så måtte jeg jo nørde med ( jeg havde faktisk hentet den der QR-app allerede - så lidt med på beatet var jeg da!).

Koden ovenfor har jeg selv lavet med den app (QRreader), som jeg har hentet til min iphone. Skanner man koden med sin telefon kommer følgende tekst frem:

  "Lykken er... når man kan nørde sammen med sin kæreste og fx lære at lave QR-codes :) Tænk, hvilke muligheder det rummer: Jeg kunne lave orienteringsløb for mine elever med hemmelige beskeder i koderne, som de skulle scanne med mobilen, lave ekstra information om mine produkter via en kode, lave "hemmelig" street art med koder, som blev printet på stickers o.s.v."





Og den her kode, den leder dig direkte til min blog, hvis du scanner den - smart ok´?
Man kan lave koder til/med alverdens ting- web URL´s, telefonnumre, tekst (som den første jeg viste), GEO location, emails og sikkert en hel masse mere, som jeg endnu ikke har opdaget.
Som forbruger har jeg på fornemmelsen, at der er meget "lir" gemt i disse koder. Baggrundshistorier til artikler, som man kan få, hvis man skanner koden, uddybende varedeklarationer o.l.
Har du en iphone eller en anden smartphone, så prøv at hente sådan en QR-app, hvis du er til mobilnørderi :)

Men for at vende tilbage til indlæggets begyndelse... Kender I koderne, benytter I dem, og hvordan?

2 kommentarer:

  1. Jeg har haft downloadet en app der kan læse dem, men vidste ikke man kunne lave dem selv.
    Nu skal jeg da klart bruge dem i min undervisning, både mine dansk og engelskklasser må da kunne få gavn af det her.
    Det er en genial ide du er kommet med der, og jeg tager straks tråden op :-D

    SvarSlet
  2. D glæder jeg mig til at høre mere om Anbe Lotte :). Jeg har selv kun 1. Klasse indtil videre, så de har nok ikke udstyret til det endnu. Må drømme om at få en mellemtrinsklasse også, så vi kan mobilnørde :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...