Oprejsningen

Efter gårsdagens episode, hvor jeg følte min status af voksen temmelig overset, kom oprejsningen så i dag:

Elev i min 1. Klasse: "Maria, jeg har tegnet et "forbudt-for-piger-skilt", så pigerne ikke må komme ind."

Mig: "Nå, må jeg så heller ikke komme ind i klassen ;)?"

Elev: "Jo, for DU er en daaame!!!"




Tak min nye yndlingselev :o)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Be´ om en voksendragt, tak!

Når jeg fylder 30 år, bliver jeg sikkert glad for det. Eller måske nærmere de 40 år..? Der kommer jeg måske ovenikøbet til at smile så meget ad det, så jeg får en ekstra smilerynke til samlingen. Måske er problemet faktisk, at den samling ikke er så forfærdelig stor endnu?

billede lånt her

I første omgang tog jeg det faktisk ret pænt. Jeg fik jo faktisk lidt "street cred". At det så var fra pigerne i 4. klasse, der begejstret konstaterede, at jeg havde den samme slags shorts på som tre af dem, det var en detalje, som jeg kunne overse.
Nej, jeg var først for alvor ved at udvide en anden rynkesamling (den der sidder omkring munden og tilsammen har det lidet flatterende navn: hønserøv)lidt senere på dagen. .Jo, jeg så nok sådan ud, faktisk, altså havde "hønserøvsmund".
Jeg var faktisk enormt voksen og læreragtig, og gik ind til pedellen for at booke lokale til mine skole-hjem-samtaler. Så jeg spørger pænt: " Jeg ville lige høre, om jeg kunne booke et lokale her i næste uge...?", hvorpå pedellen kigger på mig, lettere undrende, og svarer: "Ja..., til hvad - du er vikar, ik´?"
"Øhh... nej, jeg... jeg... er skam lærer!"
Helt ærligt, ligner jeg sådan en, der lige er gået ud af gymnasiet og holder sabbatår som lærervikar??!!!
Hmmpff! Ja, så jeg vil altså gerne lige vide, om der er nogle af jer, der ved, hvor man kan købe en voksendragt??

Ren DYMO-lykke

Der er vist dømt DYMO i blogland, og jeg er da ikke for fin til at hoppe med på bølgen.

Og i det her tilfælde er det en ret stor fordel at have kontakter inden for de dele af det offentlige maskineri, hvor redskaber og remedier ikke bliver skiftet ud med samme hast som mine elever i 1. klasse kan nå at dekorere min frokost, når jeg vender ryggen til et øjeblik...

... En lille afstikker, var det vist, men jeg syntes nu altså, at det var ret så sjovt, så jeg måtte lige dele det :)

Nej, jeg taler om kontakter i skoleverdenen, hvor DYMO jo, om noget sted, har haft sin storhedstid.

Et styks DYMO-maskine til låns fik jeg i dag. Klik, klik, klik.... og så havde to sæbedispensere fra "Tigeren" fået lidt mere it-factor, og de mindre prangende plasticflasker kunne smides ud.

Hele fornøjelsen kostede kun 40 kr. i alt!

Jamen, så har bøhmanden jo taget mig!

Det er sikkert og vist. Jeg bryder mig ikke om det. Og jeg tror ikke, at jeg overlever det. Altså at gå ned gennem  kælderen. For at komme ud i gården....
Derude i "gården" ligger lige nu vores opvaskebørste, som røg ud gennem vinduet, da jeg åbnede det. Det er nemlig sådan en særlig fin en fra en børstenbinder, der har formanet os om, at den skal hænge i vinduet og tørre efter brug. Så jeg kan ikke bare lade den ligge.
"Vil du ikke med og hente den, kæreste???!!", spørger jeg.
"Nej, gå du bare derned... Hvis du ikke er kommet tilbage efter to minutter, så skal jeg nok kigge efter dig", replicerer den meget jordbundne og nordjyske kæreste.

"....Jamen, så har bøhmanden jo taget mig!"

Er det kun mig, der  er bange for bøhmænd i kælderen??

At være noget for sig selv

At være noget for sig selv er nok ikke noget, som jeg umiddelbart går og drømmer om, at folk omtaler mig som. Så er man jo sådan lidt til en side måske, eller måske lidt sær eller lidt for speciel til at være sådan en rigtig social vindertype.

Små broche-billeder af Sofie Voetmann

Til gengæld går jeg og drømmer om at være noget for mig selv lidt mere, i den forstand, at jeg gerne vil gøre (flere) ting, der bare gør mig glad og tilfreds. Så derfor har jeg altså taget en ret stor beslutning, som blev effektueret her igår. Jeg har meldt mig ud det skønne designkollektiv Workshop Copenhagen, som jeg er medlem af pr. 1. august.

Ufff, det var ikke nemt, for jeg kan jo godt lide fællesskabet og inspirationen. Og måske er jeg også lidt til fals for den "identitet" det giver mig som kreativt menneske.

Tænk sig, at få lov til at være med i selskabet af kreative damer, der laver så skønne ting som de her:

Glasflasker af Siri Stokkegrand

 Og den her:

Tehætte af Karina Kappelgaard

Og dem her:

Ringbind af Marie Nørreby

Og den her:

Kæmpe pon pon af Tina Kraft

Og det her:

Billede af Rikke Winther Andersen

Men jeg har altså alligevel taget beslutningen. Jeg har taget den fordi jeg rigtig gerne vil engagere mig ordentligt i det jeg laver. Og med et fuldtidsjob og en kræftsyg far, så er det så svært at være med 100% og samtidig være noget for mig selv. Så jeg har måttet erkende, at det ikke er tiden for det lige nu.
Til gengæld har jeg så bestemt mig for, at det må blive springbrættet til at gøre noget ved det der Amio. Jeg håber, at det giver mere energi, og at jeg ikke fortryder sådan lige foreløbig ;)

Når jeg ser et rødt flag smælde...

...På en blank og vårfrisk dag...




Så mindes jeg mange gode 1. maj-dage sammen med min far, der altid tog mig og min søster med til det lokale arrangement. 1. maj er forår, røde pølser, engagerede taler, slagsange og gode barndomsminder.

I dag har jeg været til den røde frokost, der også var en fejring af en 30-års bryllupsdag. Der var virkelig gjort noget ud af det (tjek bordpynten - det er vist mest ment som en sjov overdrivelse ;) ).





Alle retterne inklusive desserten var røde, mange af gæsterne havde rødt tøj på, og vi fik udleveret et mindre kompendie med arbejdersange. Gennemført :)!

It´s fappolous!

Jo,jooo, jeg kan godt stave til fabolous, så der er en mening med galskaben... Indlægget her skal nemlig handle om iPhone apps, nemlig dem af slagsens, som jeg synes er fappolous på den ene eller anden måde.
Jeg vil langt fra vove at kalde mig en teknik-nørd, men tør godt påstå, at jeg altid har været ret pjattet med gadgets, der havde en praktisk funktion. Jeg abonnerede faktisk på det famøse computerblad "Komputer for alle", i en alder af 11 år ;)
Nu har jeg så en iPhone, som giver god mulighed for at hente diverse apps, der kan gøre livet lettere og sjovere. I et par af mine tidligere indlæg har jeg skrevet lidt om foto-apps´ne Hipstamatic og Instagram og om Barcode-læseren QR-reader, men der er jo mange flere, som jeg begejstres for, og har lyst til at fortælle om.
Derfor har jeg besluttet, at lørdag fremover skal være en fappolous dag på min blog, hvor jeg fortæller lidt om en ny app´ hver gang. Lidt nørdet må man vel godt have lov at være :)?

Første app´ på scenen er .....Sticky notes, som er en velsignelse for sådan en som mig, der nok er landets førende ekspert udi at skrive små huskesedler til sig selv om alt. 

 Først og fremmest, så kan man organisere sine huskesedler med faneblade, så man hurtigt kan få et overblik over, hvilken slags ting det nu er, man skal huske.

 Man kan vælge forskellige baggrunde som opslagstavle for sine sedler...

Og som lidt ekstra lir, så kan man også vælge former, farver, teksturer og papirtype for sine sedler, og man kan vælge skrifttype og sætte alarmer på dem.

Nå ja, man kan selvfølgelig rykke rundt med sedlerne som man vil, og man kan slette dem, når man har husket at gøre det, der stod på dem. Uhhh, jeg synes det er smart!

Billederne af funktionerne er screen shots af mine huskesedler. Vil du lære hvordan man tager et screen shot med sin iPhone, så kig her.

Awardtid :o)

Jeg har været så heldig at få en award fra Mette med bloggen Hjemmebacht. Det er jo immervæk herligt :). Tusind tak Mette! Mette er forøvrigt lærer, ligesom jeg selv, og det glæder jo mit lærerhjerte hver gang, jeg støder på en anden lærer, der også blogger :)

Med sådan en award følger der jo også nogle regler. Først og fremmest skal jeg fortælle syv ting om mig selv. Jeg har i et tidligere indlæg fortalt en hel masse om mig selv - det er jo altid dejligt at få lov at fortælle lidt ;) Men nu forsøger jeg så at fortælle lidt nyt. Så jeg tror, at jeg vil fortælle lidt om, hvad der rører sig i mit liv for tiden.

1: Jeg er dansk- og klasselærer for en 1. klasse, som jeg bliver mere og mere glad for for hver dag, der går. Igår fik jeg svarene på deres læseprøver... Og ved I hvad? De klarede sig bare så fint allesammen, så jeg er lettet og glad gået på weekend i dag :)

2: Jeg er medlem af designkollektivet Workshop Copenhagen, og igår fik vi et par nye medlemmer, som er sprudlende og kreative, og jeg kan slet ikke vente til de starter, så jeg kan suuuuge inspiration til mig.

3: I denne uge har jeg også fået mig en ny cykel. Sådan en dejlig let en, som næsten kører af sig selv... med undtagelse af, når jeg skal op over Valby Bakke! Så jeg har flere dage i træk været ude at cykle aftentur med min kæreste. Igår var vi forbi Damhussøen bl.a., og jeg har fået øjnene op for at Hvidovre egentlig kan være ret hyggelig i forårssolen ;)

4: Jeg drømmer helt vildt om at få råd til at købe en motorcykel, og længslen blev ikke mindre, da min søde kollega i dag bestod sin teoriprøve til netop motorcykelkørekort. Synes det kunne være lidt cool at følges med hende i skole på motorcykel!

5: Igår grinte jeg rigtig meget, da følgende episode udfoldedede sig under dagens sproglige arbejde i 1. klasse:
En elev er et dyr som de andre skal gætte ved at stille spørgsmål:
Elev 1: Er du rød?
Elev (den der er dyret): Ja.
Elev 2: Kan du flyve?
Elev 3 (meget ivrigt viftende med fingeren og nærmest hoppende på stolen): Er du en orangutang??!!!

6: Imorgen har jeg en hel dag derhjemme alene - uden noget program. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår det sidst er sket. Det føles MEGET underligt.

7: På søndag skal jeg til en lidt alternativ fejring af en 30-års-bryllupsdag. Parret er rødere end rød, når det kommer til politik, så vi er inviteret til rød frokost, hvor der kun serveres røde retter, og vi skal synge slagsange. Jeg synes det er en sjov og anderledes måde at fejre bryllupsdag på (og så er jeg jo også selv lidt rød ;) ). Nu mangler jeg bare at finde på en rød ret, som jeg skal medbringe. Nogen idéer?!

Næste betingelse ved awarden er, at den skal videregives til 15 bloggere. Jeg har jo lyst til at give den videre til alle på min blogliste, da de jo er der, fordi jeg godt kan lide at læse med hos alle. Samtidig er 15 også rigtig mange, så jeg vælger. at give den videre til 10 bloggere, som jeg ofte kigger forbi (og ikke tidligere har sendt awards videre til). Og så vil jeg også opfordre til at kigge min blogliste igennem - de er der alle og en af den grund, at de er gode blogs :)

De 10 er:

Anne Lotte

Birgitte

Jane

Finn og Eva

Vibeke

Malene

Linsens

Line Katrin Og her MÅ jeg altså lige tilføje, at hvis du er på udkig efter fine illustrationer til væggene, så kig forbi her!

Anne

June

Hvis du har tid, så kig forbi dem allesammen :)

Jydecensuren har godkendt...

Den "shopper", som jeg lige har lavet færdig. Jeg havde egentlig bestemt mig for ikke at lave noget særligt kreativt her i påsken, da jeg havde brug for at blive lidt "grounded" ved at lave ingenting. Eller... det siger de kloge jo, at man bør, hvis man er et menneske med tendens til at stresse lidt engang imellem.
Må nok erkende, at sådan fungerer det ikke for mig. Så efter at have rendt en del rundt om mig selv igår, fandt jeg et projekt, der ikke var for krævende og for stort- et indkøbsnet, der skal være en gave til en god veninde, der havde fødselsdag igår.

 Det meste af taskens forside består af et broderet stykke fra en pude,som jeg købte for 5-6 år siden. Sådan en, der bare har ligget og ventet på det helt rigtige projekt. Det er nok derfor, at jeg har så meget i mine syskabe og kommoder....hmmm.

 Uden om den sorte "ramme" har jeg syet en kant på af noget utrolig fint ægte 60/70´er-polyesterstof, som jeg fik et rigtig godt stykke af for kun en 10´er for et stykke tid siden. Tør næsten ikke bruge det, for det er så fint, så fint.

Billederne yder ikke helt de fantastiske farver på retrostoffet retfærdighed. De er næsten neon på den der helt særlige retromåde :)

Taskens bagside er af kunstskind og hankene er af noget bredt og kraftigt kantebånd, som jeg har lagt to lag af sammen og givet en stikning. Til sidst har jeg syet nogle runde læderstykker over hankenes ender med lidt neongarn. Nu mangler den bare en tryklås.
Jydecensuren er forresten min kæreste. Nogle gange kan jeg godt rode mig ud i nogle mærkelige kombinationer af materialer, som jeg måske har en fornemmelse af alligevel ikke helt holder, men de minder jo om det jeg så i det der boligblad/den der blog/ den der fancy butik o.s.v.... Og her er jydecensuren god at have. For han kender min mavefornemmelse og stil bedre end mig selv. Godkender han projektet, så kan jeg også være sikker på, at den sidder i skabet i forhold til mine egne kriterier, og at jeg ikke går rundt om det i timer bagefter og forsøger at vurdere det op til noget, som jeg er tilfreds med helt ned i maven.
Idéen om en "shopper" kom forøvrigt efter at have læst i et af de der modeblade, hvor modeskribentens forkælelse til sig selv i denne måned skulle være en shopper (meget ordinær at dømme ud fra billedet, men den hed vist noget særlig fint) til... 6500 kr.!!!! Ville virkelig gerne vide, hvor mange penge man egentlig tjener som modeskribent?!

Wrrrummm wrrrumm!

Den indre biker-chick er fundet frem her til aften.


Da jeg var 19 år fik min far en motorcykel i 50-årsfødselsdagsgave. Faktisk en gammel veteran han engang i dårlige tider havde været nødsaget til at sælge. Og der var så muligheden for at købe den tilbage til ham.
Tvillingesøsteren og jeg tog derfor i et anfald af kådhed og besluttede os for at tage mc-kort.
Det var fedt, men desværre havde vi ikke råd til en motorcykel selv og farens med kickstarter kunne vi ikke sparke igang. Så kørslen på motorcykel har ligget stille i mange år.
Men i dag fik jeg lov at tage en tur alene på svogerens nye motorcykel. Jeg bævede en del, men da jeg først var igang... Wåååhåååw!!! Jeg er solgt! Og jeg skal til at spare op nu :)