P.S. - kender I hende her?

Jeg gjorde i hvert fald ikke før igår - og hvilken skam.

Det er naturligvis bloggen P.S. I made this, som jeg taler om. Et væld af superfantastiske DIY´s kom frem, da jeg entrerede hendes blog igår.
Min kollega var ved en fejl kommet til at købe  tre eksemplarer af bogen af samme titel som bloggen, og jeg meldte mig straks som køber af den ene, da jeg først havde været inde på bloggen og se, hvad den bød på.
Alle DIY´s´ne ligger vist på bloggen, men når bogen stod i ca. 6 pund, så måtte jeg da eje den.
Kender du ikke til bloggen, så skynd dig ind på den - det er kræs!

Dolly I will always love you

Jubiiii, jeg har fået billetter til koncerten i Forum den 25. august med den evigt skønne Dolly Parton!

Sidst hun gæstede Danmark var det jo en sensation (i min verden i hvert fald), da hun ikke havde besøgt Danmark i noget, der lignede 30 år.
Derfor stod jeg med tømmermænd foran Fona kl. alt for tidligt en lørdag morgen og småfrøs for at være sikker på at få billetter til koncerten. Det lykkedes akkurat, som de sidste i køen, der fik billetter.

Nu har jeg fået billetter igen. Faktisk allerede i dag, selvom salget først åbner i morgen kl. 10.00. Faldt over et link til en hjemmeside, hvor man kunne få et link til at købe billetter i forsalg allerede fra tirsdag kl. 10.00.
Så jeg sad spændt med adrenalinen kørende rundt i kroppen i de sidste 5 minutter af mit frikvarter og klikkede og klikkede på linket indtil det blev aktivt. Måske lettere debilt at sidde og klikke på linket 5 minutter før der står, at det er aktivt... ;)

Men jeg fik dem! Og jeg har faktisk en fin lyserød og pailletbesat Dolly-hat liggende fra sidste koncert... jeps, det var vist stemningen, der kom over mig, så jeg også kunne ligne en glad jubelidiot som alle de andre :)

Er der nogle af jer, der også er lidt pjattede med hende Dolly, og måske skal med til koncerten?

Når man ikke kan få hønsestrik på en dag...

...Så må man selv i aktion.

 Igår købte jeg jo den skønne bog om hønsestrik i håb om, at min mor ville berige mig med et tørklæde af den slags. Men af erfaring ved jeg, at jeg muligvis også skal håbe på at få det i 80-års-fødselsdagsgave, når det er min mor med samme tålmodighed som jeg, jeg beder om den slags. Og hvem ved, om hønsestrik er på mode til den tid??
Så jeg tog i Peters resthal a.k.a. Stof og Stil idag. Faktisk for at købe nogle puder, men man kommer jo altid hjem med mere. Jeg kom hjem med dette lyserøde og hvide strik, som jo nærmest var en foræring: 30 kr. for halvanden meter!

Med et par skindrester, en limstift og en symaskine blev det hurtig til et circle scarf.

Det er dejligt varmt og blødt og foreløbig en god erstatning for et halstørklæde i hønsestrik :)

Årh ja, for et kup!

Det kan godt betale sig at tage på kræmmer/loppemarked på landet, har jeg endnu engang erfaret. Kæresten er taget på besøg i Nordjylland hos sine forældre, da vi arbejder i forskellige kommuner og derfor har vinterferie forskudt. Så jeg er taget på landet hos de gamle også, og her til eftermiddag har jeg så været med min mor i den lokale kræmmerhal.
Se lige, hvad jeg fandt:

Sør´me om ikke der hang to Ball-lamper, en Panton-lampe og den store orange sag i én og samme stand! Jeg har længe været på udkig efter nogle nye lamper til vores spisebord og til at hænge over sofabordet. Ville rigtig gerne lave sådan en lille klynge af lamper over sofabordet. Faktisk har jeg så sent som igår luret på Ball-pendlerne på nettet, men de koster jo 350 kr. stykket, så det kunne godt løbe lidt op.
Da jeg så så disse lamper gik jeg igang med at skrue godt op for krejlergenet, men inden det kom i aktion, fik kræmmeren øje på min mor, der er en god og vedholdende krejlerkunde hos hende - og vupti! Uden noget krejleri fik jeg alle fire lamper til 500 kr. (de stod ellers samlet i 750 kr.). Årh, årh, årh... jeg er noget så begejstret! Jeg har en plan om at lade den orange stå i al dens vildhed, men slibe de andre og male dem - i hvilke farver ved jeg endnu ikke. Måske skal jeg skrue op for charmen for at overbevise kæresten om projektets genialitet...

 Og så blev det også til lidt bøger. En bog om krigsvåben til ham den søde - til trods for at han nærmer sig de 30 år, så tror jeg den bliver et hit. Fantastisk bog om hønsestrik. Billederne nedenfor taler vist for sig selv. Jeg er ret vild med Steinums halstørklæder i deres variant af hønsestrik, men de koster jo. Nu sætter jeg alt ind på at overtale min mor til at kigge i bogen og strikke et hønsestrikket halstørklæde til mig - please, please, please :)

Halløj, for en luns øjenguf - hva´?

De der sokker... øjjj... Og kan I lige se mønsteret fra jumperen overført til et halstørklæde?

Bare lige en lille info, som skoleelever såvel i 1969 som i dag kan have god gavn af.

Den lille røde bog for skoleelever måtte jeg bare eje. Den er selvfølgelig skrevet i kølvandet på `68-oprøret, og der bliver stillet store spørgsmålstegn ved autoriteternes kunnen og ret. Der er fx et afsnit om hvorvidt og hvordan lærere må straffe, og under afsnittet "Hvad ved lærere?" er konklusionen kort fortalt: Ikke noget!

Jeg glæder mig til at læse mere i den - jeg tror, at der gemmer sig mange gode grin i den...

At være en autoritet...

... kan altså føles meget uvant. Her til aften har jeg holdt forældremøde i min 1. klasse. Et fint og godt forældremøde, hvor jeg endnu engang har glædet mig over de skønne, anerkendende og støttende forældre, der er til mine elever. No wonder, at jeg er helt pjattet med de børn, når deres forældre gør sådan et godt stykke arbejde :)

Billede lånt her

Jeg har holdt en del forældremøder før i de barselsvikariater jeg har haft, før jeg blev uddannet lærer, men det er alligevel en spøjs fornemmelse at stå der foran tavlen og med en hel flok granvoksne mennesker, der har børn, hus og hele pakken (som jeg ikke selv har), og skulle være autoriteten.

Der skal svares på mange ting, nogle lettere end andre: Er der mange, der kommer for sent, skal de rette deres børn, når de spejlvender bogstaverne, må de bruge kugleramme i matematik, kan vi hjælpe eleverne med at huske på at gå i lektiecafé osv.?
Nogle af de svære spørgsmål er fx et som dette her: "Er det nødvendigt at sige til børnene, at det ikke er i orden, at de ikke har lavet lektier?". Jeg lader den stå for sig selv, da der jo er mange måder at håndtere omtalte situation og omtalte spørgsmål på.
Men, huuuh, hvor føler man sig pludselig voksen!

Jeg glemte dog helt at spørge forældrene, hvordan de ville komme med en god forklaring til de to piger i 1. klasse, der havde følgende samtale den anden dag:

Pige 1: "Min mor fyrer nogle gange sådan nogle små hvide raketter op i numsen, og så hænger der en snor ud!"
Pige 2: "Hvorfor det?"

:) :) :) Maria  <3  1.A!

...Hvor der er hjerterum er der husrum...

...Også til mit stof og mine syting :) I fredags fik vi indkøbt det skab, der skulle aflaste krogene rundt omkring i lejligheden. Et stort og dejligt skab KUN til mine ting... næsten.

Ikke verdens skarpeste billede, men alligevel...

I dag har jeg så fået lagt en stor del af mit stof på plads. Så skønt, så skønt. Men, Gud! Hvor har jeg meget! Som det nok kan ses, mangler jeg stadig at sortere i alle småtingene - redskaber, sakse, stoflim, dims og dut - men jeg er på vej :). Det store rum passer perfekt til, at min overlocker og almindelige symaskine også kan få en plads, så de altid er lige ved hånden de to maskiner.
Der står stadig en del i min kærestes skab i soveværelset (ja, man får vel tiltusket sig lidt plads... ;) ), og så er det jo godt, at kæresten også mener, eller det er han i hvert fald nødt til at mene, at disse to kommoder også skal være mine til mit sygrej:

Helt pjattet med idéen om et klædeskab i stuen, det var jeg altså ikke. Men det her kan godt gå an, synes jeg. Hvad siger I, er det helt ude i skoven?

Når man bor i en 2v´er må man gå på kompromis. Mon man også kan købe et skab til babyer, når det på et tidspunkt bliver aktuelt?!

Jeg er sikker på, at mit nye skab og dertilhørende overblik over materialerne, vil give nyt liv til kreativiteten - og skulle jeg mangle plads igen, så kender jeg et par gode kroge rundt omkring i lejligheden :)

Granny square, feber og den der tålmodighed

Feberen har ramt mig på flere måder, både den fysiske og granny square-feberen. Heldigvis er de et godt makkerpar, når nu det skal være.

Måtte efter et par timer på arbejde imorges erkende, at feber og undervisning af 1. klasse ikke er den bedste kombi, selvom børnene nu opførte sig eksemplarisk ud over alle grænser - og så var det ovenikøbet  mandag, hvilket godt kan afføde lidt mandagskuller :)

Så jeg måtte kapitulere og lægge mig hjem i min seng. 5 timer under dynen i et stræk, før jeg kunne stå op og få lidt mad og drikke.
Åh, det er så kedeligt at ligge der. Særligt, når jeg jo, som nævnt i et tidligere indlæg, ikke rigtig er i besiddelse af det der 1. gear.
Derfor har jeg nu fundet hæklenål og garn frem, så jeg kan fortsætte på mit granny square-tæppe, for bare at føle at jeg udretter en smule, mens jeg ligger her under dynen.
I erkendelse af, at jeg ikke har tålmodighed til at skulle hækle alle de små firkanter sammen, så laver jeg da bare en kæmpe firkant... smart tror jeg nok ;)
Nu håber jeg, at feberen er fordampet lidt til imorgen, så jeg kan komme på arbejde og undervise mine små pus :)

Så fin, så fin en illustration, jeg har vundet...

Line Katrin med bloggen Mola-mo udloddede denne smukke illustration i sin give away. Og det blev mig, der vandt. Juhuu:)

 Lige netop den illustration tiltalte mig utrolig meget, da Line Katrin, der har lavet den, beskrev den med disse ord:

"Denne illustrasjonen handler for meg om den første kjærligheten. Den nyskjerrigheten, undringen, respekten, varmen og forelskelsen man føler når man møter en spesiell person. Jeg har tror ofte man glemmer denne ubeskrivelige følelsen man hadde når man møttes når årene går."


Jeg synes, det er en så fin tanke og filosoferen over kærligheden at overføre til en illustration. For hvem kender ikke til, at man af og til pludselig står og bruger meget mere energi end godt er på at være optaget af alt muligt praktisk i et forhold og liv sammen, end det der måske er allervigtigst - nemlig: nysgerrigheden, undringen, respekten, varmen og forelsken?


Jeg vil finde et rigtig godt sted at hænge illustrationen op. Et sted, hvor jeg dagligt kan kigge på den, og tænke på Line Katrins fine og kloge tanker bag den, så jeg hver dag kan huske på, at pleje, værdsætte og huske kernen i forholdet - kærligheden og respekten, og ikke mindst nysgerrigheden.
Tak Line Katrrin for den skønne illustration og for påmindelsen :)

...Se lige her - skønne ugler i papir - DIY...

På denne skønne blog fandt jeg disse DIY-paper owls. Er de ikke søde?

Det er vist på tide med et nyt skab!

Her kommer en lille afsløring af min største last - stoffer:

 Resterne fra kunstprojektet. Kæresten så MEGET opgivende ud, da han fandt ud af, at det var mine poser og de skulle med hjem til os igen... Stakkel.

 En krog med nogle af stofferne.

 En hylde i et skab. Ja, sådan ser der ud, når jeg har ledt efter lidt at gå igang med (ups).

Omme bag sofaen kan der også blive plads til lidt stof og materialer.

Jeg kan bare ikke lade være med at købe stof, gardiner, duge og andet håndarbejdshalløj, når jeg kommer forbi en genbrugsbutik. Indimellem ender det også i kreative projekter, som fx denne vest, hvor jeg har brugt noget af den grønne dug fra billedet ovenfor:

Men nu kan jeg altså ikke holde bunkerne ud længere. Så jeg har besluttet, at selvom det ikke vil klæde stuen specielt, så må der indkøbes et smalt klædeskab dertil, hvor jeg kan gemme det hele væk. Forhåbentlig giver det også et større overblik over mængderne, så jeg lettere kan gå igang med et nyt syprojekt :)

Jeg vil meget gerne høre, om I har lignende bunker, og hvad I gør af dem? Og ikke mindst, hvad siger jeres kærester/mænd til afhængigheden?