Altså ikke fordi, der nogen her, der render rundt om fredagen og laver frække ting med mus og siger det...
Men! Det er fredag, og dagen i 1.a sluttede med uddeling af disse fine "museboller", da vi havde klassens tid og ugens fortæller:
Er de ikke skønne? De blev delt ud af en af pigerne, som er sådan en sjov, gæv og spøjs en. Sådan en, der kan have skrevet en hel boganmeldelse (de er ikke voldsomt lange i 1. klasse), og når jeg spørger ind til, hvad der står (nogle gange kan børneskrivning være lidt svært at tyde), kan svare med næsten himmelvendte øjne:"´Amen, det ved jeg da virkelig ikke!" og så grine lidt for sig selv. Og så prøver jeg også at holde et grin tilbage og være en meget seriøs lærer, mens jeg yderst pædagogisk forklarer, at hun må gøre sig umage med bogstaverne, så hun i hvert fald selv kan læse dem...
Elsker fredagsfornemmelsen, og i dag var den lidt bedre. For jeg har taget mig sammen. Nogle gange kan ens hoved være helt fyldt med tanker og følelser. Især, når man er ny lærer, har travlt og har sygdom i familien, der fylder. Men jeg fik de der tanker og følelser ud i dag og fik det fortalt. Sikke det lettede. Så nu går jeg på weekend med en opløftet fornemmelse. Og senere i dag har jeg inviteret kæresten med ind til "city", som de smarte siger. Vi skal kigge på lamper (for julegavepengene), ose, spise god mad og måske være lidt kulturelle og se en anderledes film i fx Gloria.
Jeg glæder mig!
God weekend :)
fredag den 7. januar 2011
Museboller, fredag og så er det sagt!
onsdag den 5. januar 2011
Så kom de flyvende...
...Ugleøreringene altså. Jeg nåede ikke at få taget billeder af de ugleøreringe, som jeg lavede til jul, som var i guldskind, men her kommer så et billede af nogle i en anden farve:
Ugleøreringeproduktionen begyndte for godt og vel to år siden. De viste sig at ramme godt ned i "uglefeberen", som rasede og stadig raser, så jeg har klippet mange små uglekroppe, uglemaver og uglefødder ud de sidste par år. Det er altid sjovest, når jeg har fået noget skind i nye farver og kan lave ugler med en helt ny udstråling og attitude :). De her tror jeg fx godt kunne tale med lidt texas-accent og ville kunne det meste af Dollys repertoire udenad!
Ham jeg står sammen med her...
Er guld værd at have sådan en dag som i dag. Sådan en dag, hvor alt virker uoverskueligt, fordi der er lidt for travlt med kunstprojekt, for lidt tid til fri kreativitet, for meget vasketøj og for meget hverdag. Så kommer han og insisterer på at snuse mig i øret (?), og jeg må overgive mig og grine - og kan se på ham, at det lige netop var formålet med det meget mærkelige øresnuseri :)

tirsdag den 4. januar 2011
Tryk på puder og klap i bagen - er det det samme?
Nej... det er det dog ikke, selvom det var forskellige behov for at trykke på bløde ting, der blev udlevet igår.
Behovet for at trykke på bløde puder var mit og min søsters. Måske kan man ikke helt kalde det en stor længsel efter det, når man skal have et projekt klar om to uger og stadig mangler en hel del (heriblandt tid). Men man kan jo heller ikke have en udstilling med... ingenting!
Igår var også første skoledag efter juleferien. Havde frygtet at møde op til en ferie- og mandagskulret 1. klasse, men de artede sig forbløffende godt. Noget tyder på, at det lange seje træk med at vænne de små pus til hverdagen i 1. klasse begynder at bære frugt :).
Dog skulle der også lige uddeles et klap i bagen til mig, da en af drengene løb forbi. Det var alligevel for fristende. Det hænder af og til, selvom jeg har fortalt et par gange, at man ikke må klappe damerne i numsen. De får åbenbart smag for det tidligt(!)

Så efter endt arbejdsdag tog vi en tur ud for at købe stof. Vores lille pop art home collection skal nemlig bestå af blandt andet puder, circle scarfs og muleposer.
Så der blev trykt pop art-motiver i lange baner og tænkt, vendt og drejet hvilke stoffer, tryk og farver der passede sammen, alt imens søsteren fyrede godt og grundigt op i brændeovnen, så trykrammerne kunne tørre hurtigt. Det resulterede eftersigende i en temmelig dårlig nattesøvn, da hele huset godt kunne sammenlignes med en sauna ;).
Der blev lavet skitser af de forskellige designs, klippet/revet stof ud og lagt i poser, så jeg i dag kunne holde styr på, hvad der skulle syes sammen med hvad.
Ovenfor til højre ses et par eksempler på forsider til nogle af pudebetrækkene. Jeg tror måske vi skal have applikeret og broderet lidt på. Måske lidt stjerner, korssting, skrift eller hvad vi nu kan finde på for at skabe lidt ekstra tekstur.
De sorte striber, der er sat ind er af noget nappalignende stof. Vi har derfor talt om at bruge det samme som bagside til puderne. Mon ikke det ville give dem en fin kant?
Igår var også første skoledag efter juleferien. Havde frygtet at møde op til en ferie- og mandagskulret 1. klasse, men de artede sig forbløffende godt. Noget tyder på, at det lange seje træk med at vænne de små pus til hverdagen i 1. klasse begynder at bære frugt :).
Dog skulle der også lige uddeles et klap i bagen til mig, da en af drengene løb forbi. Det var alligevel for fristende. Det hænder af og til, selvom jeg har fortalt et par gange, at man ikke må klappe damerne i numsen. De får åbenbart smag for det tidligt(!)
lørdag den 1. januar 2011
Hipstamatic addict
På mine ture rundt i blogland ser jeg ofte rigtig mange fine og skønne billeder. Mange af dem er, kan jeg se, er taget med iphone-appen "Hipstamatic".
Jeg er selv stor fan af Hipstamatic, og kan vist godt sige, at jeg er begyndt at tage MANGE flere billeder, efter at jeg har fået den. Det er så sjovt at eksperimentere med de forskellige film, linser og flashtyper, og der er til mange timers leg. For det tager også lang tid at finde ud af hvilke sammensætninger af fx film og linse, der lige passer til den type billede, som man vil tage.
Jeg er absolut ikke en fotohaj, så mine eksperimenter er på "gefühl", og jeg nyder, at kameraet selv laver den der billedredigering, der giver billederne et touch af patina/dybde/professionalisme m.m.
Nedenfor her vil jeg vise nogle af de billeder, jeg har taget med hipstamatic, som jeg er mest tilfreds med - selvfølgelig med specs for brug af film, linse og flash.

Gåtur ved Roskilde fjord (Frederikssund)
Begge: Linse: John S, film: Kodot, Flash: Off
Billede til venstre: Stille morgen i beduinlejr. Billede til højre: Berlins undergrund
Samme som de to øverste billeder
På en slags rasteplads i Egypten kl. 5 om morgenen (og der var koldt!) efter 6 timers køretur på meget bumlet vej... og der var stadig et par timer igen til destinationen Cairo.
Linse: John S, film: Float, Flash: Off
Billede fra hotelværelse i Luxor og udsigt over Cairo fra pyramiderne
Linse: Kaimal mark 2, film: Float, Flash: Off
Ja, det var så mit lille Hipstamatic-potpourri. Jeg kunne have lyst til at lægge mange flere billeder op, men der må vist også være en grænse.
Som man kan se, er jeg ret pjattet med linsen "John S" i kombination med kodot-filmen, ligesom jeg også synes, at filmen Float og Kaimal-linsen fungerer rigtig godt sammen.
Har du tid og lyst, synes jeg det kunne være skægt, hvis du ville fortælle/vise hvilke film, linser og kombinationer, som du foretrækker :)
Trætte nytårshilsner fra Maria
torsdag den 30. december 2010
Færdige coasters og lidt nytårsinspiration
De tidligere omtalte coasters til at stille glas og flasker på blev færdige igår. Det var lidt sværere end først antaget, og kostede da også lige en lille luns finger (en lille en...), da fingeren kom lidt for tæt på båndsliberen (av, altså).
På de øverste billeder ses det færdige resultat (desværre med lidt dårligt lys, da der jo ikke er meget af det her i december måned).
De nederste billeder viser et eksemplar, der har fået narvsværte (blandet med lidt vand) og et eksemplar med narvsværte og lak.
Det var rigtig hyggeligt at være en tur i sløjdlokalet, og overvejer nu, om jeg skal gøre mig gode venner med min skoles sløjdlærere, så jeg kan smutte derned efter endt arbejdsdag og lave lidt træsløjd. Det virker meget meditativt, - når man altså undlader at slibe fingre også!
Inspireret af Aslis indlæg om nytårsborddækning kommer her et par billeder fra den årlige julefrokost med veninderne. Søsteren og jeg skulle dække bord, men opdagede aftenen før, at der ikke var nogle rene duge i huset til det ene bord, der skulle have dug på. Så hvad gør et par kreative søstre, der har drukket et par glas rødvin? Ja, de kigger sig omkring i malerværelset og beslutter at det ene bord da skal være et "Hornsleth"-bord i "Twinsleth"-stil :). En vældig sjov parafrase i øjeblikket.
Der blev malet... og malet... og lakeret, og et par julekugler fik sig også lige en tur. Selve borddækningen skulle også matche, så selvfølgelig blev servietterne dekoreret med "twinsleth" med posca-tuscher, og alle ved bordet fik selvfølgelig et bordkort (manillamærker), med navnet "Hornsleth" påskrevet (nogle husker måske kunstprojektet, hvor mange i en afrikansk landsby tog navneet Hornsleth mod at få en ged i betaling?).
Nu skal det siges, at det ikke er et projekt, der kan laves på en time, men måske kan det tjene som inspiration til, hvad man kan gøre med sit gamle udtjente (plettede) spisebord?
Rigtig godt nytår herfra :)
tirsdag den 28. december 2010
Lettet, landet og en sløjdlektion rigere
Alt for tidligt i går morges, sådan ca. kl. 6.00 gik jeg ud af min hoveddør for at drage mod Nordjylland. Det var en rigtig fin, hvid og stille københavnsk morgen...
Også oppe i luften var det en fin morgen. Fik fornøjelsen af at flyve med en meget glad kaptajn, der netop havde fået et nyt fly - flyet vi fløj i.! `Amen altså, -hvor fornemt :)
Dagen igår bød derefter på gensyn med kæresten og familien, morgenmad (med gaver! - skøn make up fra Young Blood og penge til... ja, efter i dag har jeg en idé om, hvad nogle af dem skal bruges til), en laaaaang og dejlig middagslur, afprøvning af Craniumspillet, som jeg og kæresten havde fået i julegave (sjovt!), og som altid, når jeg er på besøg i det nordjyske - masser af god mad og rødvin - uhmmm.
Selvom man er langt væk hjemmefra og uden sin symaskine og materialer og redskaber, så kan "skabertrangen" godt overmande en. I dag var det mig, der blev overmandet. Så jeg er gået i gang med at lave nogle coasters til glas, krus, flasker mm., som jeg har set på bloggen how about orange.
Heldigvis har min svigerfar følgende ting, som var ret essentielle for projektet:1: En god brændestak med træ. der er tørret langsomt (ja... det skal der åbenbart til, siger de kloge mænd)
2. Et job som lærer = adgang til et sløjdlokale
3: Tid og lyst til at hjælpe sin søde svigerdatter ;)
Jeg nåede at få skåret, slebet og malet med sværte blandet med vand på et par stykker af dem.Imorgen skal de lakkes, og så må vi se, om de får det der fine rustikke look, som jeg havde tænkt mig (læs= set på billeder).
Sidst på eftermiddagen nåede vi også forbi nogle venner - med en lille sø - med ekstra skøjter - med tid til at vi kunne afprøve dem. Ihhhhhhh, hvor var det sjovt at prøve igen - og jeg ku´(!), selvom det mindst er 10 år siden sidst! Så det er nok i et par skøjter, at nogle af julegavepengene bliver investeret :)
søndag den 26. december 2010
Farmor og mit næste projekt
For noget tid siden så jeg noget på gaden i København, da jeg var på vej til noget så spændende som tandlægen. Noget, som jeg syntes var utrolig smart, og som jeg aldrig havde set før. Derfor besluttede jeg mig for, at mit næste projekt skulle være at lave "det" som en julegave til min veninde.
Min kære farmor på 88 år, som ses på billedet nedenfor, kendte dog til dette "noget" fra sin ungdom, og ville også gerne have et eksemplar, når jeg fik det produceret. Da min kære veninde muligvis også læser med her, kan jeg ikke afsløre endnu, hvad det er, men dog fortælle, at det kan bruges både af unge og gamle, er fjollet at anvende indendørs, og at jeg et sted har set det lavet af et par gamle støvler... men det er ikke det materiale, som jeg vil bruge :)
Imorgen tager jeg til Nordjylland, hvor min kæreste holder jul med sin familie, så det bliver nok først en gang efter nytår, at jeg kan gå i gang med projektet. Men jeg glæder mig!

fredag den 24. december 2010
Den tekniske snilde, kreativiteten og julestemningen indfinder sig...
Nu ser det ud til, at det lykkedes mig at få uploadet et par billeder via dette oldnordiske internet, som mine forældre er i besiddelse af.
Sådan en juleferie kan pludselig åbne op for kreativiteten og for julestemningen, så her er, hvad de seneste par dage har budt på i begge retninger:
Og her er så begyndelsen på det omtalte kunstprojekt med min tvillingesøster. Hun maler popart (Stina Grube Roy) og skal her i januar have en ekstra udstilling i Galleri Working Art i Roskilde. I den forbindelse har hun lokket mig til at bidrage og deltage sammen med hende, så hun maler billeder og vi i fællesskab laver en lille popart-home collection i tekstile materialer. Dette er et af de første produkter. More to come...
Popart-mulepose med tryk og applikationer.
I dag nåede jeg også forbi min gamle dagplejemor, som er en slags bedstemor for mig. Hun havde til min store glæde stillet det sædvanlige julefad med juleslik frem, sådan som det har været hele min barndom. Hov, måske manglede der faktisk de der små chokoladeting med krymmel på, men pyt - det satte i hvert fald gevaldigt gang i min julestemning!
Sidst, men ikke mindst... et par girafffer lidt tættere på. Er blevet lidt pjattet med krympeplast!
torsdag den 23. december 2010
En smule forvirret, men alting er jo svært til en start..
Efter at have læst en masse skønne håndarbejds- og designblogs, er jeg nu blevet fristet til at lave min egen blog. Først og fremmest mest for min egen fornøjelses skyld. Lige nu er jeg vist det man kalder en übernovice inden for bloggeriet, så der skal bruges noget tid og nogle kræfter på at lave en fin blog, der også er interessant for andre.
Så nu, hvor jeg sidder ude på landet hos de gamle og er sneet godt og grundigt inde, så kan tiden vel lige så godt bruges på dette lille eksperiment.
Dagen er begyndt med en lille smule kreativitet, for jeg har lavet et par ugleøreringe til min veninde. De skal bruges som gave til hendes søster. Nu må vi se, om jeg kan nå frem med dem til hende imorgen.
Senere skal der produceres ting til et kunstprojekt jeg har med min kreative tvillingesøster.
Jeg håber, at mine evner vil række til at få lagt billeder ud af det og uglerne, som det skrider frem :)

Abonner på:
Opslag (Atom)