Coasters i skind med applikation og hæklet kant. Det næste, jeg kaster mig over er smykker i samme stil, bare med tyndere garn og mindre hæklenål. |
Men hvad skal de koste? De tager jo noget tid at lave, og skind er heller ikke det billigste materiale, men der er også grænser for, hvor meget folk ( i hvert fald jeg) vil give for et sæt coasters. Jeg overvejer 250 kr. for 4 stk. Er det dyrt, billigt eller tilpas?
De her ugler tager ikke nær så lang tid at lave, men jeg har alligevel prissat dem til 295 kr., fordi det er smykker (og håndlavet selvfølgelig), og det vil folk gerne betale lidt mere for.
Hvordan regner I ud, hvad jeres ting skal koste?
Uha, den der med prisen er altid svær! Men jeg er i hvert fald pjattet med mine. Og coasters er en nødvendighed, når man har et teak-sofabord. Rander fra te og hvad man ellers hælder indenbords er ikke så pæne :-)
SvarSletJa, det er nemt og alligevel er det, men den pris man udregner er svær at acceptere.
SvarSletJeg som guldsmedlærling udregner det således
design: X kr.
Materialer: X minus spild (25%)
Timer: X kr. pr. time * antal timer
Diverse udgifter som emballage, slid af værktøj, slaglod osv.: X kr.
Det er simpelthen det som gør mine ting så dyre. Men det er ca. denne prissætning vi har lært fra skolens og min mesters side.
Det skal siges at en normal timeløn for en uddannet guldsmed liger omkring 600 kr. i timen
God fornøjelse
altså I starten af min sætning skal der stå: det er ikke nemt. :-)
SvarSletAsli:Dejligt, at du også er pjattet med dem ;). Kender alt til skrøbelige sofaborde. Har selv fået et for nylig - deraf behovet for coasters og mine eksperimenter med dem :)
SvarSletAlice:Det er en omfattende udregning du bruger, men jeg kan godt forstå, at det er nødvendigt, hvis man skal holde en fornuftig pris, der giver mening i forhold til alt, hvad man laver. Jeg tror jeg vil kigge lidt på din model næste gang, jeg skal prissætte noget :)
Jeg synes også at det er svært at prissætte, for folk har ikke altid forståelse for hvor meget tid det tager at lave en ting.
SvarSletSå for at bruge et gammelt ordsprog, så tjener jeg ind på gyngerne (smykkerne) hvad jeg sætter til på karusellerne (patchwork/strik/hækling). Altså hvad angår timeløn. Materialeudgifterne skal først og fremmest dækkes.
Jeg er dog efterhånden nået til, at hvis folk ikke vil betale for min tid, så kan de lade være. Jeg vil hellere beholde mine ting end forærere dem væk til ingen penge.
Nogle gange er det også lidt det system, jeg kører efter, Britta. For der er nogle ting, der ikke kan betale sig mht. timeløn. De ting, der ikke kan det, laver jeg som regel til gaver til folk jeg kender - eller til mig selv :) Og de ting, som man kan prissætte til en pris, der er rimelig både for mig og kunden, ja- dem kan jeg godt producere flere eksemplarer af.
SvarSlet