Han døde ikke alligevel, så vi stiller den s.. til storskrald!

Eller hvad pokker, mon der skete?


- Posted using BlogPress from my iPhone

Det er godt at have store fødder engang imellem

Ofte har jeg forbandet min størrelse 41 af en fod laaangt væk. Det er bare ikke helt så sexet at stikke sådan en klods i en stilet, og visse typer fodtøj gør sig bare kun godt på fødder, der er mindre end en størrelse 40.Så lykken var stor, da jeg i weekenden ENDELIG fandt et sted, hvor det er en god ting at have store fødder.Skoringen havde udsalg, hvor man fik rabat alt efter sin skostørrelse. Hurraaaa!

Så det blev til sommersandaler med 41 % rabat....

Og det blev til sorte stiletter med... 0% rabat ;) Ups... Til gengæld er det de BEDSTE stiletter, som jeg nogensinde har stukket mine store fødder ned i. Og det er ikke løgn. Jeg har nok heller ikke brugt de penge på stiletter, som man skal bruge, hvis man vil have nogle ordentlige nogle. Men de her kostede altså kun 600 kr., og jeg havde dem på 6 timer i streg (første gang), uden overhovedet at få ondt i fødderne. Et ekstra plus er, at de sidder perfekt til og ikke svupper - noget som man jo godt kan få gevaldigt pip af.
Så en klar anbefaling herfra!



Nårrh ja, se lige sålen! Den er den flotteste fuchsia-farve (lidt dybere end her på billedet). Da jeg viste dem til min mor sagde hun: "nåååh, det er jo ligesom de der Looou... lou... Louboutin, de er bare ikke røde" WTF???!! Hvor ved du det fra mor? Og så tilføjede hun lige "Og de er heller ikke helt magen til, for de er ikke farvede på indersiden af hælen." Sådan mor, du er sgu en ægte fashionista! :)

De fik børn, og de overlevede...

lånt her

Jo, der findes faktisk flere tilfælde af det i verdenshistorien. Det må jeg erkende. Det er også sket for folk, jeg kender. Så sent som i dag har jeg været i selskab med op til flere af slagsens. Af den slags,som har overlevet det at få børn.
Jeg har siddet længe og betragtet dem. For ligesom at se,om skrækken stadig kunne anes i ansigtet på dem. Skrækken over hvor forfærdeligt ondt det må gøre at føde et barn. Jeg har måske set lidt for mange afsnit af de unge mødre, hvor de føder, og det er måske derfor, at jeg forestiller mig, at man aldrig nogensinde kommer sig over det.
Jeg har også siddet og kigget grundigt efter i deres øjne, for ligesom at se, hvor grundtrætte de så ud, og om jeg kunne ane en eller anden form for tristhed over, at deres liv nu var slut.

Det kunne jeg ikke! De så helt og aldeles ikke-skrækslagne ud. De havde ikke større poser under øjnene end mig, og de så slet ikke triste ud. Tværtimod. De så meget rolige, tilfredse og glade ud. Især, når de sad og kiggede på deres børn.  Så måske er det slet ikke så slemt det der "at få børn"?

Jeg har ellers spekuleret meget over, hvordan folk sådan kunne være helt vilde for at få børn. Det gør ondt, man får ikke sin nattesøvn, et godt glas rødvin er no-go i laaaang tid, de kan ingenting indtil de er mindst et år (jo, jo, jeg ved godt det ikke passer ;) ), o.s.v., o.s.v.

Jeg gad virkelig bare godt være en af dem, der er så vilde efter at få et barn, så de slet ikke ser manglende nattesøvn, total afhængighed, afkald på sit arbejde i laaaang tid (også kaldet barsel) og alt det andet der hører med til at få børn, som noget problem. Eller sagt med andre ord, de kan virkelig høre og mærke deres biologiske ur tikke, så de ser ikke alle de ovennævnte ting som et afkald.

Der er nogle mennesker, der bare eeeeelsker spædbørn, og får roterende æggestokke, så snart de er i nærheden. Jeg kan sagtens klare mig med bare at nusse bebsen lidt på kinden og sige nåååååh (for det gør man jo, ik?).

Til gengæld, så er jeg helt solgt over børn, der lige har lært at gå og snakke. Så har de ligesom nået en alder, hvor der er noget ved det.Problemet er bare, at børn sjældent leveres i den alder. Og hvem skulle så have haft dem indtil da? Nogen andre? Nej, man vil jo egentlig også gerne selv producere sit barn, hvis man kan.

Heldigvis har jeg igen i dag set og oplevet, at det altså er sket, at folk har overlevet at få børn, uden at deres liv er gået helt i stå. Og de bliver jo hurtigt store og gående og snakkende og sjove, kan jeg se.

Det er måske slet ikke så slemt endda...

Tik -tik ;)

Give away her på bloggen

I sidste weekend var jeg en tur i Nordjylland med min kæreste for at besøge hans forældre. Lørdag gik turen ikke kun til genbrugsbutikken i Vadum, men også til Nordkraft Kraftcenter for kultur og fritid i Aalborg.

Her var vi inde i en fin lille butik, "Nordcraft", med det skønneste kunsthåndværk og nogle utrolig fine illustrationer, som jeg faldt pladask for. Det gjorde min kæreste heldigvis også, så vi kom hjem med 3 illustrationer :) Dem får I at se, så snart de er kommet op at hænge.

Kvinden bag kunstværkerne hedder Hanne Louise Nielsen, og hendes illustrationer sælges ikke kun i Aalborg i Nordcraft, men også i Højkant i Aarhus og Cmyk kælder i Jægersborggade i Kbh.

De  læsere, der kigger forbi det her indlæg, har nu også chancen for at få fingrene i et af de überfine værker fra Hannes hånd, da Hanne har været så sød gerne at ville udlodde en illustration til en heldig vinder her på bloggen. Illustrationen er som vist ovenfor (blot uden teksten ;) ) og er i A3-størrelse.

Reglerne for at deltage i give awayen er:

1 lod for at kommentere på dette indlæg (husk at skrive din mailadresse, hvis du ikke er fast læser)

1 lod for at linke til denne give away på din blog (brug meget gerne billedet ovenfor)

1 lod for at "like"  Hannnes facebookside

Vinderen trækkes den 22/6

Jeg håber, at I vil være med :)

Hårspænder med båndsalat... er det helt gak?

Eller hvad?
Jeg har jo en hel sæk med kassettebånd, som jeg skal bruge til noget ;)

Kig forresten forbi imorgen. Der sætter jeg en sponsoreret give away igang, som jeg gerne selv ville have deltaget i, hvis jeg kunne :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Juhuuuu, det virkede!

En af de ting, som jeg gerne vil beskæftige mig mere med er rammetryk, så derfor har søsteren og jeg i dag lavet lidt trykrammer. Vi bruger normalt fotoemulsionen auqasol, men denne gang havde vi fået noget nyt, der hedder dirasol hjem.
Det var en del nemmere at smøre på, og også nemmere at vaske af, men til gengæld røg der også noget af nogle steder, hvor der ikke skulle. Det kræver åbenbart lidt mere belysning, forsigtighed og tålmodighed...



Men der kom alligevel nogle brugbare rammer ud af det, som vi nu har afprøvet på et lærred. Bare en prøve.


Diamantring i hvid. Den vil nok fungere bedre i sort, tror jeg.


En lille cykel, og selvfølgelig hjorten øverst, som jeg er helt pjattet med :)



Nu fungerer det, så vi fortsætter med at smøre nye rammer ind.
Jeg glæder mig til at bruge det til alverdens tekstiltryk :)
Er der nogle af jer, der har gode fif til anvendelsen af dirasol, tager jeg gerne imod med kyshånd !

Så kom hårbøjlerne på Amio

Efter en smule knurren herfra over, at jeg ikke kunne uploade billeder på Amio, gik det op for mig, at fejlen helt og aldeles var en såkaldt fejl 40 - altså min fejl. Jeg havde jo glemt at tilpasse størrelsen på billederne!
Ja, man lærer jo lidt hver dag, ik ;)
Så har du lyst til en blomsterhårbøjle, eller kender du en, der har, så ligger der foreløbig to til salg på Amio (der er link til min Amio-butik ude i højre sidebar).
Jeg regner med at få produceret flere i løbet af ugen og få lagt billeder op :)

Hjælp. Hvorfor kan jeg ikke se folks blogs under deres profil?

Billede lånt her

Jeg elsker at opdage nye blogs, men når jeg trykker på de læsere hos mig, hvis blogs jeg endnu ikke kender, så dukker der ingen blog op i tilknytning til. Det gjorde der tidligere... Er der nogen der ved, om der findes en hemmelig knap, som jeg måske er kommet til at trykke på?

Samleren slår til igen

Kender I de der realityprogrammer, hvor man møder folk, der næsten har samlet sig selv inde i deres hus? De har uoverskuelige bunker af ting, som andre anser for værdiløst ragelse, men de kan ikke lade være med at samle og beholde...

Jeg spekulerer lidt på, om jeg er ved at gøre mig værdig til deltagelse i et af de programmer om en 20 års tid...(10 måske?).

For jeg har nemlig igen tiltusket mig enorme mængder af mærkelige ting, - denne gang er det lysmanchetter. Smukke, smukke lysmanchetter, som vi bedst husker dem i al deres nylon og plastikglans (!)
Jeg ville egentlig bare købe 10 af dem, men så kom samleren op i mig, og før jeg vidste af det, havde jeg købt alle nordjyllands aflagte lysmanchetter (eller i hvert fald 200 af dem) til den nette sum af 60 kr.

Og hvor er jeg en glad samler! For jeg har fundet en måde at bruge hver og en manchet på, og som det ses på billedet, bærer min søde svigermor nu en lille buket sommer på hovedet :)
Jo jo, jeg arbejder mig ud af bunkerne... Næste skridt bliver at få det på Amio, så noget af det forhåbentlig også kan komme ud af huset igen ;)

It's fappolous #4 - DYMO nu som app!

Er det lige smart eller hvad? Nu kan man også digitalt klistre sine ting til med DYMO-labels :o)

App'en hedder ilabeler, og koster godt nok 12 kr., men så er der også til meget sjov i den. Jeg har på billederne nedenfor brugt den i kombinationen med billeder hhv. taget med hipstamatic og billeder redigeret med Instagram (også app's).



Her har jeg brugt Instagram til redigering af et af de billeder, jeg havde på telefonen, og derefter valgt at bruge billedet som baggrund i Ilabelerprogrammet.

Og her er det et hipstamaticbillede, der har fået lidt labels.



Det giver en meget fin effekt til feriebilleder...



Den her kombi, tror jeg, at jeg kunne finde på at sende til kæresten på en af de dage, hvor jeg gerne vil betale mig fra madlavningen:



Sådan her ser app'en ud (man kan vælge tastatur og man kan vælge at finde bogstaverne manuelt).



Sidst, men ikke mindst, så kan man vælge forskellige skrifttyper og farve til båndene.