Jeg er tilsyneladende en ESTP´er, altså en "do´er". Joooo,jeg kan da godt genkende et par ting. Når jeg får en god idé,så skulle den helst have været udført igår!
På en af siderne, der tilbyder sådan en test, beskrives ESTP´en fx sådan her:
"Fokus på aktion, får problemerne løst efterhånden som de opstår"
ESTP-typer er ofte udadvendte, handlingsorienterede og pragmatiske personer, der holder af handling og at finde nye måder at nå et mål på. Deres talent ligger ofte i at overtale andre og i deres hurtighed til at få tingene til at ske. De afskyr teoretiske, abstrakte diskussioner og lange forklaringer. De har fokus på det, som sker her og nu i det praktiske, og bruger deres sunde fornuft til at se tingene, som de er.
ESTPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, så der er mulighed for hurtig handling. De ønsker mulighed for fleksibilitet omkring deres arbejdsopgaver uden for mange regler, og man ser ikke sjældent, at de søger job, der er risikofyldte. De er meget alsidige personer og kan derfor findes i mange forskellige jobtyper, hvor de kan bruge deres evner og blive udfordret.
Det synes jeg jo egentlig passer meget godt. Til gengæld fandt jeg en anden beskrivelse, hvor ordene "extremely neaty" også indgik.. Host host!
Min søde kæreste er sjovt nok også en ESTP´er, og DET er jeg slet ikke i tvivl om! Heldigvis gi´r minus og minus plus, så det er ikke endt helt galt med vilde og voldsomme projekter og faren rundt herhjemme, selvom vi da får noget fra hånden, når vi i fællesskab går i krig med et projekt.
Nu vil vi til gengæld være rimelig afslappede og åbne en flaske rødvin (det er jo miniferie ;),og tage videre til Distortion senere :)
Kender du din type... og stemmer det overens med dine egne tanker om dig selv?
Jeg kender min type så ganske udmærket!
SvarSletOg jeg er helt tilfreds.
:D
Sådan Anne! Det er også det vigtigste - at man selv er tilfreds :)
SvarSlet