Sommerferie og bryllup i rå idyl

Sommerferie stod der i kalenderen fra fredag af. Den blev indviet med et bryllup på Trudsholm - en fin, forfalden og rå bygning tilhørende Ryesgaard gods.


Jeg var dresset up 50'er-like.


Vejret var skønt og brudeparret ligeså :)















Søndag stod på afslapning. Mandag, og tirsdag på årsplaner og møder på skolen. Og imorgen tager jeg til Nordjylland for derefter at tage til Sardinien med svigerfamilien og blandt andet bruge det her:


Og gøre det her:


Er der noget bedre end sommerferier og bryllupper :)??

Vinderen af min give away...

Er nu trukket. Jeg skrev ned, og klippede ud...

Mens kæresten foldede de små lapper. Jeg efterfoldede lidt, for jeg syntes jo ikke, at man skulle kunne ane nogle navne på sedlerne, for god ordens skyld.

 Til sidst fik jeg så også min kæreste til at trække den heldige vinder... da jeg havde forklaret ham, at der kun skulle trækkes én - ikke 20 (som det nok kan ses på billedet, var han jo ved at gøre jer allesammen til vindere ;) ).

Og vinderen blev:

Kan man fornemme gennem billedet, at han hellere ville se survival-program på tv, end at hjælpe til med "den der mærkelige blog-leg" ;)?

 Stort tillykke Anne! Jeg håber, at du bliver ligeså glad for illustrationen, som jeg er for mine :)
Hvis du sender mig din adresse, så sender jeg den til Hanne Louise Nielsen,som sender  illustrationen til dig.

Tak fordi alle I andre også ville deltage :)

Sku ' du ikke lige nå at deltage i min give away :)?

Vinderen trækkes i aften kl 21. Har du ikke deltaget, finder du linket til den øverst i højre sidebar :)


- Posted using BlogPress from my iPhone

Du kan stadig nå at deltage i min give away

Der er to dage til, at jeg trækker en vinder i min give away, hvor du kan vinde en skøn illustration af Hanne Louise Nielsen.

Jeg har selv tre af Hannes illustrationer hængende hjemme i min stue, og er rigtig glad for dem,så jeg glæder mig til at trække en vinder på onsdag :)

Hyggeligt blogtræf

Kage, kreative kvinder og kvidren. Kan det gå galt? Nej. Det var dagens blogtræf på Østerbro et ret godt eksempel på. Vibeke, Anne og Mille havde stablet et virkelig hyggeligt arrangement på benene, som var den perfekte afslutning på en god weekend.

Der var pyntet fint op. Der blev serveret bobler i flere afskygninger. Der var kager. Der var masser af søde bloggere. Og så var der ovenikøbet også goodie bags til alle deltagerne.

 s 

Der var maaange gode ting i de goodie bags. Dem skal I nok høre mere om, når jeg får taget dem i brug :).

Indrømmet, så var jeg vildt spændt og meget nervøs (!), da jeg tog afsted. Men hvor er jeg glad for, at jeg lige hankede op i mig selv og gjorde det. Der var jo ikke nogen, der bed, eller kiggede mærkeligt, eller ikke ville snakke ;). Faktisk var der så mange at snakke med, at jeg slet ikke nåede at få hilst på halvdelen, selvom jeg ellers utrolig gerne ville. Det må blive næste gang :)

Blogkylling

I dag er en dag, som jeg har glædet mig rigtig meget til. Men også en dag, som jeg efterhånden er blevet mere og mere spændt og nervøs over. Jeg skal nemlig træde ud af den virtuelle "hønsegård" og ind i den virkelige, Altså der, hvor man møder de andre søde bloggere face to face. Jeg skal nemlig til blogtræf her i København.
Det er SÅ spændende, men også SÅ skræmmende, synes jeg. Jeg ved, at de andre bloggere jeg skal møde, sikkert er utrolig søde, sjove og spændende mennesker, men alligevel bliver jeg sådan helt barnligt nervøs,som man kan blive, når man fx skal starte på en ny uddannelse, eller på date første gang. Den indre kylling kigger virkelig frem lige nu. Men jeg gør det. Ja. For det ville være så ærgerligt at gå glip af. Og jeg kan fornemme på de andres mails, at jeg ikke er den eneste, der er lidt spændt på den der måde.
Det bliver spændende, ja det gør  :)

En skat i kælderen

Pinseferien har sjovt nok været tiltrængt, selvom den jo faldt lige efter Kristi Himmelfart. Måske fordi sommerferien er så nær, og jeg nærmest er der mentalt allerede, og der ingen tvivl er om, at de fleste af mine små pus i 1.klasse også kunne trænge til den.

Men inden da er der meget, der skal nås, og derfor var det også skønt at have lidt tid til at få ryddet op og ordnet et par hængepartier derhjemme, så jeg snart roligt kan tage på ferie.

Da oprydningen i søndags var overstået, gik kæresten og jeg igang med den billedvæg, som vi længe har talt om. Billederne må jeg skylde jer, da den ikke er helt færdig endnu. Dog har jeg et billede at vise. Nemlig billedet af den lille skat, som kæresten hev frem fra kælderen, da vi manglede et par billeder til at fylde væggen ud :

 Frem fra gemmerne hev kæresten nemlig 3 tryk, som han engang havde fået fra en, der for maaange år siden havde arbejdet på et trykkeri. Trykkene er egentlig prøvetryk af litografier. Trykket på billedet ovenfor var vi begge enige om var rigtig fint. Og efter lidt tænken og snakken, kom vi frem til, at det måtte være et Heerup-tryk. Det sagde google også. Det hedder "Elskov i kaffekanden" og tolkningen skulle være således: 

 I litografiet ”Elskov i kaffekanden” er manden og kvinden i færd med at videreføre slægten indenfor hjemmets trygge rammer, mens solen går ned og Amor sender sin kærlighedspil af sted.

Fint og 70´er- like ik´? :)

Det har vist ikke nogen synderlig værdi, men jeg synes, at det er rigtig fint., og så synes jeg også det har en vis charme, at man kan se nogle steder, at der er trykt lidt skævt, da det jo er et prøvetryk. Nu er det hos rammemageren, der skal lave en fin ramme til det, - og SÅ skal der nok komme billeder af billedvæggen :)

Lidt for teen eller bare smart og frisk?

Hvad siger I stilbevidste blogkvinder? Kan man godt tillade sig at ønske sig det her ur, når man fylder 28 år om snart, og er lærer? Jeg er lidt forelsket i det :)

At gå efter det man ønsker sig eller at have spidse albuer...?

Det har været en spøjs dag i dag. Sådan en dag, der har udviklet sig på en helt anden måde, end det jeg havde forestillet mig. Vi har haft fagfordeling på min skole.  Jeg har fået meget af det, som jeg ønskede mig, og så har jeg også fået noget, som jeg ikke havde forventet. Men jeg tror nu nok, at det skal blive godt.

Det er første gang, at jeg har været med til fagfordelingen, og det har været en hel lille kunstart at liste rundt og lure lidt på, hvordan man nu skulle gribe det an på dette sted, hvor jeg er ansat.

Jeg har dristet mig til at ønske nogle timer, som jeg godt ved, at andre sidder på, og ønsker at beholde. Jeg har godt fornemmet, at det skal man være forsigtig med,men jeg har alligevel taget chancen. Det er normalt ikke min natur sådan at vade ind over folks enemærker, så det har krævet en del spekuleren og vurderen.

Men jeg vil gerne bruge alle mine kompetencer. Og jeg har linjefag,der giver mig kompetencer til at læse de timer, som jeg har ønsket. Faktisk er jeg den eneste på skolen med det linjefag.

Jeg ved endnu ikke, om jeg får mine ønsker opfyldt. Og nu sidder jeg og spekulerer på, om jeg har trådt nogen over tæerne. På den anden side, så skal jeg måske også øve mig i at gøre lidt mere, som jeg har gjort i dag - at gå efter det, som jeg ønsker mig?

Men, uhhh, jeg vil jo nødigt være hende med rundsaven på albuerne....

Sidst, men ikke mindst, så undrer jeg mig over,om blogger driver gæk med mig i dag? Jeg har fået omkring 200 hits i dag, og jeg plejer at få et sted mellem 30 og 70. Er der vrøvl med statistikken, eller har jeg gjort mig bemærket på en eller anden særligt heldig eller uheldig måde i dag? Er det allerede rygtedes, at jeg som det eneste menneske i verden faktisk er ved at udvikle rigtige, fysiske rundsave på albuerne?

Måske er det den der give away jeg har, men der er så vidt jeg kan se ikke flere, der har tilmeldt sig siden igår...

Nå, nu ikke mere spekuleren.

God nat og sov rigtig godt blogland :)

En vanesag

Normalt har jeg nogenlunde status af hhv. Gud, oraklet i Delphi og de største af fashionikonerne, når jeg træder ind i 1. klasse om morgenen, uden at have gjort andet for det end blot at være deres klasselærer og den der trøster, puster, lytter, nusser, løser konflikter, skaber rammer for eleverne - kort sagt, er et af deres daglige holdepunkter. Det lønner sig i form af en ubetinget tillid og beundren, hvilket jo er herligt. I dag var det dog en anden sag...

I morges blev jeg igen mødt af en af pigerne med et "Mariiiiiaaaa!", og jeg gjorde næsten allerede klar til at åbne armene og modtage det obligatoriske kram.
Men nej. Hun stillede sig derimod op og kiggede undrende på mig, hvorefter hun udbrød: "Du ligner jo noget, der er løgn!".

A' hva' for noget...?
Jeg måtte først grine, og derefter høre, hvad årsagen dertil kunne være.
Svaret var: "De bukser har du aldrig haft på før!!"

Det var samme sæt tøj, som på billedet, som jeg havde på, og det var åbenbart for meget for en af mine små tryghedsnarkomaner, der rigtigt nok ikke havde set mig i det sæt før :)

Lige der kom jeg til at mindes, at min mor engang, da min søster og jeg var omkring 7 år, havde tilladt sig at få permanentet håret (ja, vi voksede vel op i 80'erne). Det faldt absolut heller ikke i god jord, for hun lignede jo ikke sig selv. Så vi gjorde alt for at overbevise hende om, at hun IKKE skulle møde op på skolen og aflevere de pølsehorn, som vi skulle have med til en klassefest samme aften.
Stakkels vores mor...

Jeg må nok også finde mit normale tøj frem igen imorgen ;)