Jeg er normalt ikke typen der hver anden dag forventer eller håber, at kæresten falder på knæ med røde roser, champagne og kinesiske lykkekager med kanariegule diamantringe (ligesom Paris´!) indeni. Men lige den dag, var jeg altså ved at falde i fælden.
Kæresten kom hjem en torsdag eftermiddag efter arbejde, og foreslog ud af det blå, at vi skulle tage en tur i Valbyparken. Det er ikke et sted vi frekventerer ofte nok, og det sammen med at vi for nylig havde haft lidt bryllupssnakke (bl.a. p.g.a. en masse overvejelser omkring min fars sygdom og mulighederne for også at han skulle deltage),gjorde, at tanken om et frieri da lige strejfede mig.
Vel ankommet til Valbyparken foreslog kæresten, at vi skulle gå ned til vandet. Så hånd i hånd gennem sneen gik vi mod vandet og solnedgangen, mens den indre bridezilla rørte lidt på sig.
Vi nåede enden af Valbyparken og stod overfor den smukkeste udsigt med sne, is på vandet og en solnedgang, som kunne danne den perfekte kulisse om et frieri.
Ja, jeg var nok lidt forberedt på et frieri i de to sekunder vi nåede at stå der, før kæresten brød stilheden med et "Nå, skulle vi ikke gå videre?!".
"Øhhh, jo, jo, lad os det..." måtte jeg jo så svare og gå med. Jeg nåede dog lige at tage et billede af den flotte udsigt, som jeg kunne gemme til mig selv som mindet om den dag, jeg troede, at jeg skulle fries til :)
Jeg var ikke sønderknust, kun lidt smågrinende over min egen romantiske forestillingsevne, og kæresten fik det først at vide et par måneder senere. Han havde selvfølgelig ikke skænket det en tanke, at jeg kunne få den slags tanker ;)
Jeg har hørt historier om den slags bristede illusioner, der er endt langt værre med tårer og dybe snakke midt på Seinen, så jeg glæder mig over, at min giftelyst trods alt ikke havde vokset sig større dengang.
Har I haft en dag, hvor I troede at.... ?
- Posted using BlogPress from my iPhone
Så morsomt du skriver. Smilte godt når jeg las denne historien:)Det kommer nok en dag...smil. Og du, vel overstått bursdag. Hipp hipp hurra for deg! Klem
SvarSletHahahaha, det er en god historie:-) Jeg har faktisk oplevet nærmest det modsatte. Jeg har 2 veninder der blev friet til dagen efter de fødte deres første barn, hvor de var helt udmattede og hormonella-agtige. Og da min termin nærmede sig, blev jeg mere og mere nervøs for at min kæreste var blevet lidt for inspireret der! Så under fødlsen af min søn, fik jeg sagt 10 gange, tror jeg, at jeg altså IKKE ville fries til imorgen! Han blev pænt irriteret på mig til sidst (og havde i øvrigt ingen planer om frieri, overhovedet).
SvarSletJeg er blevet friet til tre gange af tre forskellige og jeg hader det! :)
SvarSletSå nej desværre ;)
Skønt, Line Katrin, at det også kunne give dig lidt smil :) Og tak for fødselsdagshilsenen :)
SvarSletJa, det bliver måske til bryllup en dag, også selvom frieriet så ikke bliver i Valbyparken ;)
Cecilie, det lyder da også som lidt af en mundfuld ovenpå en fødsel! Så jeg kan godt forstå din nervøsitet. Sidder og griner lidt for mig selv over billedet af din situation og din stakkels kæreste ;)
Anne, det er da helt vildt! Jeg kan forestille mig, at du så er blevet godt øvet i at sige nej ;)
Jeg tror faktisk også jeg kan huske de der 'moments' hvor man tænker, nu kunne han sgu godt lige stille spørgsmålet... Men min mand var håbløs med sådan noget. Han nægtede at fri, så det ordnede jeg.
SvarSletLidt fesent, men jeg ville altså gerne giftes nu hvor vi havde fået et barn :-)