Blogpost til himlen

Det er godt halvanden måned side, at min far døde. Vores far. For han var jo faktisk far til fire. Mig, Stina og vores to halvstoresøstre. Nogle dage virker det utrolig fjernt, fordi perioden op til var så intens på alle måder. Det var hårdt og forfærdeligt, men samtidig foregik det hele også på den helt rigtige måde, når nu situationen var, som den var. De sidste tre uger oplevede vi ting sammen, som er svære nu at forstå, at vi kunne klare. Men gud, hvor er jeg glad for, at vi oplevede dem. Det sammenhold og den nærhed vi havde som familie blev styrket endnu mere, og perioden gav os en styrke og en masse kærlighed, som vi nu kommer igennem denne periode med.
Men vi savner... Rigtig meget. Der er mange ting, som jeg har lyst til at skrive her på bloggen, men samtidig vil jeg også gerne have, at bloggen er en kreativ blog. Derfor har jeg oprettet en anden blog : Blogpost til himlen. En blog, hvor Stina og jeg kan skrive vores tanker og hilsner til vores far. Det er ikke fordi vores halvstoresøstre ikke må være med, men det er vist mest Stina og jeg, der bevæger os rundt her i blogosfæren.
Vi har valgt at lade bloggen være offentlig. For bloggen er jo i høj grad også et redskab til at bearbejde vores sorg og fortælle om alle de aspekter der er i at være/have været pårørende til en kræftsyg, og hvordan livet er på den anden side. Der er et liv, også meget liv, selvom det indimellem kan være tungt. Måske kan den også give noget til andre, der står i samme situation, eller har stået i samme situation. I skal være velkomne til at læse med, hvis I har lyst.