Vakuumliv

Det er mit liv. Og det har det været de sidste to år. Ikke kun for mig, men også for resten af min familie. Nogle gange trænger der en smule glæde og endda lykke ind i vakuumet, så det løsner sig, og nogle gange snærer vakuumet, og der bliver så trangt, så man næsten ikke kan holde ud at være der. Heldigvis er der altid kærlighed midt i al kaos. Også her. Kærlighed til min far, som fik konstateret kræft for snart to år siden, kærlighed fra venner og familie, og kærlighed til livet trods alt.
Men der er også uvisheden og usikkerheden omkring hvor lang tid vi får sammen med ham, og hvad den næste melding bliver. Og det er især den, der skaber vakuumet. Et vakuum, hvor man lever, spiser, sover, arbejder, fester, griner, græder og gør alt det som et liv byder på - fordi det er nødvendigt og fordi man ikke kan gøre andet. Men jo længere tid, der går, jo mere snærende bliver vakuumet også. Det bliver utrolig svært at være grundglad, trætheden lægger sig som en tung dyne over en - præcis ligesom frygten for hvornår og hvordan. Bliver det værdigt? Går det stærkt? Kan vi klare det?
Men der kommer også en længsel efter et "normalt" liv. Et liv, hvor glæden når helt ind i hjertet, hvor bekymringen og usikkerheden ikke er daglige følgesvende og et liv, hvor overskud og initiativ fylder mere end det har gjort i lang tid.
Det er selvfølgelig på ingen måde en længsel efter at min far dør, men mere en erkendelse af at efter vinter kommer vår.
Lige nu er vakuumet trangt, fordi min far bliver mere stille, spiser mindre og er begyndt at få smerter, der skal dækkes med morfin. Det tærer, også på lysten til at gøre ting, som normalt giver glæde - som fx at blogge. Jeg ved dog, at det er nødvendigt at holde fast i hverdagen, for det er den der får tiden til at gå - både for langsomt og for hurtigt...


- Posted using BlogPress from my iPhone

Award = mulighed for at støde på nye og spændende blogs :)

Blog-awards betragter jeg som en rigtig god mulighed for at finde nye og interessante blogs at følge. Har jeg tid, kigger jeg altid indenfor hos de nævnte bloggere, og bliver ofte inspireret og begejstret.
Line med bloggen Linsens projekter har været så sød at give mig en award, som jeg gerne modtager og sender videre.

Reglerne er:

Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til fem andre bloggere, der har mindre end 100 faste læsere
Man skal svare på fem spørgsmål.

Og de fem spørgsmål kommer her:

1: Hvorfor begyndte jeg at blogge:
Jeg søger engang imellem på DIY´s til inspiration, og her har jeg nogle gange kommet forbi nogle blogs, uden at det rigtig var gået op for mig, hvad det der bloggeri handlede om. Men en dag brugte jeg lidt længere tid på en af de blogs jeg stødte på. Jeg tror det var Lis´ blog, og det gik op for mig, at det jo var en fantastisk mulighed for at dele sine egne projekter, arkivere projekterne som en slags online dagbog og for at få feedback og finde yderligere inspiration dagligt. Jeg havde i lang tid haft en facebookgruppe med billeder af mine ting, men her var muligheden for at dele sine kreative sysler lidt mere målrettet.

2: Hvilke blogs følger du:
Jeg følger blogs, der giver stof til eftertanke. Det kan både være kreative blogs og de lidt mere filosofiske af slagsens. Jeg synes det er rigtig rart, når de blogs jeg følger også har personlige (og indimellem) private emner, der gør, at man kommer til "at kende" bloggeren bag på en anden måde.

3: Favoritfarver:
Jeg er helt solgt i petroleumsblå, og har været det siden dengang jeg på Columbineskolen skulle sy en jakke og faldt over noget skønt uld i denne farve. Jakken blev aldrig færdig, men begejstringen for farven holdt ved. Derudover er gul og orange også favoritter for tiden.

4: Favoritfilm:
Jeg er faktisk ikke sådan en, der ser så mange film. Jeg føler, at jeg nok burde, men det er sjældent mig at sidde stille i så lang tid. Jeg vil meget hellere lave et eller andet kreativt. Så jeg må nok holde mig til at nævne "Das Leben der Anderen", som en film, der virkelig har gjort indtryk og "Pretty Woman" som en film, man ikke kan se for mange gange ;)

5:Hvilke lande vil du gerne besøge:
USA står højt på listen, men en tur med den Transibiriske jernbane ville også være helt fantastisk. Jeg forestiller mig, at det kunne være en rigtig interessant udfordring at være "bundet" i en togvogn gennem så lang tid, og køre forbi så meget natur og så mange steder, som man ellers aldrig ville se.

De fem bloggere, som jeg sender awarden videre til, er plukket lidt tilfældigt fra min blogroll, men har det til fælles, at de har mindre end 100 faste læsere, og så er de en god blanding af både kreativitet og stof til eftertanke.  Jeg vil starte med den seneste opdagelse:

Rumfang - En overflod af kreativitet!

Hjemme hos Xenia - Inspirerende madblog med masser af gode opskrifter- heriblandt en del vegetariske.

Haar og Haar  "Salg af aflagte vintagefund og skriblerier om live i Casa Haar"

Gentagelser og fornyelser - Velskrevne hverdagsoplevelser,observationer og tanker

Denne side op  En for mig nyopdaget blog (efter junis blogtræf)  med god inspiration

Mine billeder fra iphonen er skarpere end dem taget med mit nye kamera, når de kommer på bloggen..? Hjælp!

Det er selvfølgelig ikke kameraets skyld, at mine billeder ser sådan her ud, når de kommer på bloggen:

 Jeg ved, at billederne fylder rigtig meget, så jeg har tilpasset det øverste her til ca. 1000x1000 pixel.
Men det er jo stadig piv-uskarpt indtil man klikker ind på det.
Det nedenunder her, derimod, fremtræder jo noget skarpere, selvom det er taget med min iphone (som jo ikke er kendt for at have verdens bedste kamera).

Nu føler jeg mig altså helt it-debil/foto-debil, og ved virkelig ikke hvordan jeg får taget nogle billeder/tilpasset mine billeder, så de kan se godt ud på bloggen. Det ville jo være lidt af en falliterklæring at gå tilbage til iphonens kamera...

Kan nogle af jer søde, kloge, it-og foto-opdaterede bloggere hjælpe en novice som mig??

Den dag jeg troede at jeg skulle fries til...

 Ja, sådan en er der måske et par enkelte kvinder rundt omkring i verden, der har haft. Også mig! Og i dag faldt jeg over et billede taget netop på den dag, og netop på det sted, hvor min godt hengemte giftelyst pludselig blev pustet til...

Jeg er normalt ikke typen der hver anden dag forventer eller håber, at kæresten falder på knæ med røde roser, champagne og kinesiske lykkekager med kanariegule diamantringe (ligesom Paris´!) indeni. Men lige den dag, var jeg altså ved at falde i fælden.

Kæresten kom hjem en torsdag eftermiddag efter arbejde, og foreslog ud af det blå, at vi skulle tage en tur i Valbyparken. Det er ikke et sted vi frekventerer ofte nok, og det sammen med at vi for nylig havde haft lidt bryllupssnakke (bl.a. p.g.a. en masse overvejelser omkring min fars sygdom og mulighederne for også at han skulle deltage),gjorde, at tanken om et frieri da lige strejfede mig.

Vel ankommet til Valbyparken foreslog kæresten, at vi skulle gå ned til vandet. Så hånd i hånd gennem sneen gik vi mod vandet og solnedgangen, mens den indre bridezilla rørte lidt på sig.

Vi nåede enden af Valbyparken og stod overfor den smukkeste udsigt med sne, is på vandet og en solnedgang, som kunne danne den perfekte kulisse om et frieri.
Ja, jeg var nok lidt forberedt på et frieri i de to sekunder vi nåede at stå der, før kæresten brød stilheden med et "Nå, skulle vi ikke gå videre?!".
"Øhhh, jo, jo, lad os det..." måtte jeg jo så svare og gå med. Jeg nåede dog lige at tage et billede af den flotte udsigt, som jeg kunne gemme til mig selv som mindet om den dag, jeg troede, at jeg skulle fries til :)

Jeg var ikke sønderknust, kun lidt smågrinende over min egen romantiske forestillingsevne, og kæresten fik det først at vide et par måneder senere. Han havde selvfølgelig ikke skænket det en tanke, at jeg kunne få den slags tanker ;)

Jeg har hørt historier om den slags bristede illusioner, der er endt langt værre med tårer og dybe snakke midt på Seinen, så jeg glæder mig over, at min giftelyst trods alt ikke havde vokset sig større dengang.

Har I haft en dag, hvor I troede at.... ?



- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvor heldig har man lige lov at være?

Solen skinnede igår, og det var min skyld. Og min mors. Og min søsters. Vi havde nemlig fødselsdag alle tre. Og da vi havde inviteret 55 mennesker (lidt sent, så det blev kun til 30 gæster), så var det da et held, at vi havde været så gode i løbet af året, at ugens eneste solskinsdag var igår, så vi kunne sidde udenfor.
Ikke nok med, at vi blev begavet med godt vejr, så blev jeg også begavet med noget, som jeg VIRKELIG ikke havde forventet at få, men som jeg blev fuldstændig fantastisk glad for at få...

Et spejlreflekskamera!!! Ja, sgu. Kæresten havde slået sig sammen med sin far,mor,mormor og morfar... og ja, så fik jeg sådan et. Helt vildt! Jeg er jo trods alt ikke blevet 30 år endnu ;)

 Og så væltede det ellers ind med fine gaver. Bl.a. denne skønne lædertaske fra søsteren, importeret direkte fra Venedig.

 Og endelig fik jeg tid til at bruge noget af alt det fine kagepynt fra Dr. Oetker, som jeg fik i min goodiebag, da jeg var til blogtræf for en måneds tid siden. I kan tro, at kagerne vakte lykke, og damerne især var meget imponerede over, at man kunne få så fin pynt i "dagligvarehandelen" :)

 Min søde søster selvfølgelig med en ordentlig lysmanchet-hårpynt i håret ;)

 Nabodrengene (til mine forældre) var forbi, og nød i fulde drag at lege med min og søsterens kæreste (altså vi har én hver...).

 Der blev skudt med æblekanon. Et sikkert hit hos nabodrengene, når vores kærester er med os ude at besøge vores forældre.

 Resultatet af 3 fødselarer, der aldrig tror, at der er mad nok, blev at vi havde lavet mad til omkring 70 mennesker, selvom der kun kom 30... Jeg tror aldrig at vi lærer det!

Alt i alt en utrolig dejlig dag med solskin, højt humør og gode gaver. Det er nok ikke nogen stor overraskelse, at jeg glæder mig som et lille barn til at rende rundt og lege med især den ene af gaverne :)

Hjemvendt fra ferie og klar til fødselsdag

Imorgen holder jeg min næstsidste fødselsdag i mit liv... Næste år fylder jeg nemlig 29, og så er det vist kotume, at man som kvinde ikke bliver ældre ;).
Jeg er nu også hjemme fra ferie og klar til at blogge løs igen (har vist et par kommentarer, som jeg også lige skal have svaret på :))

Men tilbage til fødselsdagen. Det er nemlig ikke kun min, men også min tvillingesøsters og min mors.
Så vi holder stor samlet fødselsdag imorgen med brunch for omkring 30 mennesker. Det skal nok blive riiigtig hyggeligt! Og så er jeg begyndt at blive sådan lidt barnligt spændt på mine gaver. Mon det vender tilbage med alderen?

Posted using BlogPress from my iPhone

Feriepause

Der var lovet Wi-fi i vores ferielejlighed her i Sardinien... Meeen som så meget andet i Italien, har det ikke været helt stabilt. Derfor denne lille feriepause fra bloggen.


Her er skønt, varmt og afslappet. Kæresten har rundet de 30 år...


Han fik en dykkercomputer (den der sidder på armen), som blev indviet med to dyk igår.


Når man har fået sin dykkerstart i Rødehavet ved Dahab, så må jeg indrømme, at det er svært at blive imponereret over andre dive sites. Men det var nu alligevel skønt lige at få opfrisket sine skills igen :)


God vin og Italien hænger sammen, så turen har naturligvis også budt på et besøg på familien Giuseppes vingård.


Jeg er ved at få en smule blogabstinenser, da det er lidt bøvlet at bladre blogs igennem på en iPhone, men jeg håber at I nyder sommeren derude i blogland :)